Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

208 Fig. 234. Blaat Kurfyrstekrus fra Jan Baldenis Mennickens Værksted. 17<le Aarh.s Begyndelse. Gewerbemuseum, Nürnberg. Og værre blev det i det 18de Aarhundred, hvor Fabrikationen synes at have indskrænket sig til simple Ølkrus af en smudsig brun Farve, som i bedste Fald var prydede med et eller andet lille Byvaaben i mere eller mindre sløvt Relief. I 1880’erne forsøgte en vis Hubert Schiffer i Raeren at kalde den gamle Industri til Live. For den brune Farves Vedkommende lykkedes det ham jævnlig; men hans Former var stivere, kor- rektere, regelmæssigere end de gamle, fordi han støbte dem til- ligemed deres Dekoration i Gibs- modeller i Stedet for at bruge Matricer paa de Gamles Vis. Han mærkede sine Arbejder HS, men naar hans Signatur blev sleben bort, gik hans Arbejde godt nok som gamle. Andre Forfalskning- er af Raerens Stentøj er mere eller mindre strandede paa Van- skelighederne ved at genfrem- stille den brune Glasur. — I det Nassau’ske »Kanne- bäckerland« paa den højre Side af Rhinen var i det 17de og 18de Aarhundred et Distrikt paa fem Mil i Omkredsen af Grenz- hausen og omfattende talrige Smaabyer Sædet for en stor »Eulnerzunft«. Kunstneriske Stentøj sarbej der synes dog kun at være udførte paa tre Pladser indenfor Distriktet, nemlig Grenzau, Hoehr og Grenzhausen. Som Følge af, at Størstedelen af Distriktet i de første Aar af det 19de Aarhundred blev lagt ind under Hertugdømmet Nassau fik alt dets Stentøj uanset dets Fortid den uhistoriske Fælles- betegnelse Nassau. Ulige heldigere er den seneste, geografiske Betegn- else WESTERWALD. Ogsaa i Westerwald gik Stentøjsfabrikationen tilbage til Middel- alderen; men til kunstnerisk Hojde hævede den sig først under de Paa- virkninger, som fulgte af Tilflytningen af en Række Pottemagere fra