Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fig. 235. Hvid Kande. Knütgen’er-Værksted,
Hoehr, ea. 1600. Tidl. i Saml. Oppenheim.
af Westerwalds Byer og nøjes med at
Siegburg og Raeren. Omtrent fra 1590 begyndte disse 1 ilflytninger.
Havde før den Tid de forskellige Pladser for Fabrikationen haft Sær-
egenheder i Henseende til denne, forsvandt de nu. I Hoehr, hvor Anno
Kniitgen og hans Sønner Bertram og Riitger slog sig ned, lavedes der
hvide og blaa 'Krus i Siegburgs
Stil paa samme Tid, som ind-
fødte Pottemagere søgte at
efterligne Grenzhausens »Blau-
werk« i Raerens Stil. Fra Hoehr
forgrenede Kniitgen’erne sig vi-
dere til Grenzau, hvor ogsaa Jo-
hann Kalb fra Raeren virkede.
I Grenzhausen arbejdede Her-
mann Kalb fra Raeren og des-
uden mindst fire Medlemmer
af Familjen Mennicken samme-
steds fra. Hoehr og Grenzhaus-
en laa umiddelbart i hinandens
Nærhed, Grenzau kun to Kilo-
meter derfra. Alle Steder var
Leret saa at sige det samme.
Man vil forstaa, at man under
disse Omstændigheder gør
bedst i at give Afkald paa at
forsøge en Sondring mellem
Stentøjet fra den ene og anden
fremdrage Træk, der var fælles for samtlige Byers Produktion.
Fraregner man, at der i Kniitgen’ernes Værksteder og under deres Ind-
flydelse blev fremstillet hvidt Stentøj i Hoehr (Fig. 235), der kun gen-
nem Signaturer eller gennem Slutninger, der har mere eller mindre Sand-
synlighed for sig, kan skælnes fra Siegburgs, maa det graa og blaa Sten
t0j, »Blauwerk«’et, siges at være det ene karakteristiske for Wester
wald, indtil man her i det 17de Aarhundred lejlighedsvis supplerede den
blaa Glasur med en violet (mangan). Brune Glasurer i Lighed med
Köln-Frechen’s og Raeren’s synes man aldrig at have benyttet i W estei-
wald. Typisk for Stentøjet herfra er en maadeholden Anvendelse af
Plastisk Udsmykning og en i Tidens Løb tiltagende Anvendelse af en
indstemplet eller indridset Flade-Ornamentik, som tegner sig i Lerets
naturlige graa Farve paa blaa Bund. I det 16de Aarhundred og et
Stykke ind i det 17de holdt de to Dekorationsmaader hinanden nogen-
27