ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Førs…nce, Maiolika, Stentøj.

Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Forfatter: Emil Hannover

År: 1919

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 574

UDK: 738 Han

Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 614 Forrige Næste
Fig. 235. Hvid Kande. Knütgen’er-Værksted, Hoehr, ea. 1600. Tidl. i Saml. Oppenheim. af Westerwalds Byer og nøjes med at Siegburg og Raeren. Omtrent fra 1590 begyndte disse 1 ilflytninger. Havde før den Tid de forskellige Pladser for Fabrikationen haft Sær- egenheder i Henseende til denne, forsvandt de nu. I Hoehr, hvor Anno Kniitgen og hans Sønner Bertram og Riitger slog sig ned, lavedes der hvide og blaa 'Krus i Siegburgs Stil paa samme Tid, som ind- fødte Pottemagere søgte at efterligne Grenzhausens »Blau- werk« i Raerens Stil. Fra Hoehr forgrenede Kniitgen’erne sig vi- dere til Grenzau, hvor ogsaa Jo- hann Kalb fra Raeren virkede. I Grenzhausen arbejdede Her- mann Kalb fra Raeren og des- uden mindst fire Medlemmer af Familjen Mennicken samme- steds fra. Hoehr og Grenzhaus- en laa umiddelbart i hinandens Nærhed, Grenzau kun to Kilo- meter derfra. Alle Steder var Leret saa at sige det samme. Man vil forstaa, at man under disse Omstændigheder gør bedst i at give Afkald paa at forsøge en Sondring mellem Stentøjet fra den ene og anden fremdrage Træk, der var fælles for samtlige Byers Produktion. Fraregner man, at der i Kniitgen’ernes Værksteder og under deres Ind- flydelse blev fremstillet hvidt Stentøj i Hoehr (Fig. 235), der kun gen- nem Signaturer eller gennem Slutninger, der har mere eller mindre Sand- synlighed for sig, kan skælnes fra Siegburgs, maa det graa og blaa Sten t0j, »Blauwerk«’et, siges at være det ene karakteristiske for Wester wald, indtil man her i det 17de Aarhundred lejlighedsvis supplerede den blaa Glasur med en violet (mangan). Brune Glasurer i Lighed med Köln-Frechen’s og Raeren’s synes man aldrig at have benyttet i W estei- wald. Typisk for Stentøjet herfra er en maadeholden Anvendelse af Plastisk Udsmykning og en i Tidens Løb tiltagende Anvendelse af en indstemplet eller indridset Flade-Ornamentik, som tegner sig i Lerets naturlige graa Farve paa blaa Bund. I det 16de Aarhundred og et Stykke ind i det 17de holdt de to Dekorationsmaader hinanden nogen- 27