ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Førs…nce, Maiolika, Stentøj.

Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Forfatter: Emil Hannover

År: 1919

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 574

UDK: 738 Han

Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 614 Forrige Næste
210 Fig. 236. Blaat Musketér-Krus. Wester- wald, 17de Aarh. Mus. i Reichenberg. lunde i Balance; Kander og Krus prydedes endnu ved den Tid i Wester- wald, som i Raeren og Siegburg, med Figurfriser med folkelige Frem- stillinger, med Portræter og Vaaben. Flere nye Vaabenfriser stammer endog fra Westerwald, ligesaa nye Figurfriser, af hvilke de bedste eller hyppigst forekommende er dem med de 11 Musketerer (Fig. 236), den forlorne Søn, den barmhjærtige Samaritan, Barni- hjærtighedsgærningerne og Judiths Hi- storie. Men i Løbet af det 17de Aarhun- dred traadte Figurfriserne mere og mere i Baggrunden for sluttelig helt at vige Pladsen for den mønstrede Behandling af Fladen. Med sine Hovedtyper adskillerWester- walds Formverden sig i Renaissance- tiden kun i ringe Grad fra Raerens og Siegburgs. En Ejendommelighed for Westerwald synes dog en klokkeformet Fod at være, som forekommer paa en lille Gruppe af fladtrykte »Flaskekrus« med lindseformet Korpus og lang Hals; en anden Ejendommelighed er en kort og bred Pinte (Fig. 237), der ved Bundt- er af profilerede og mønstrede Lister er delt i et øvre Parti med en Billedfrise og en nedre, som er kannelleret eller paa anden Maade ornamenteret. Hjem- mehørende i Westerwald er ogsaa den Gruppe af kolossale Kander, som i den ældre Faglitteratur er hædret med Navnet les rois des vases, og som Falke har ment at kunne henføre til Johann Kalb i Grenzau. De skriver sig fra Aarene omkring 1620 og indvarsler Barokken i Westerwald. Først i Baroktiden faar Westerwalds Stentøj sit eget udprægede Fysiognomi. Tingene taber deres arkitektoniske Leddelinger for at antage store, primitive Former med flydende Omrids uden profilerede Afbrydelser, og fra disse Former uden Friser, Felter eller andre Delinger forsvinder efterhaanden Figurverdenen for at give Plads for ornamentale Prydelser. De sidste Figurer, man møder paa Westerwalds Stentøj er Billeder af samtidige Fyrster, navnlig de regerende i Frankrig, Eng- land og Nederlandene, hvor Afsætningen paa Varerne var stor. Al-