Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

eller de franske Liljer hyppigere end saa- mindeligst er Wilhelm III, Oranieren, til Hest eller i Brystbilled, ene eller sammen med hans Gemalinde, Dronning Maria af England; men ogsaa Ludvig XIV’s og hans Dronnings Billeder forekommer, medens dog Byen Paris’ Vaaben danne Portræter vidner om det antydede Forhold for Frankrigs Vedkom- mende. I de for Hjemme- markedet bestemte Varer forsvandt Vaabnene om- trent samtidig med Fi- gurerne for at give Plads for Rosetter, Ruder, Pal- metter, Knopper, Druer, Løvemasker, Kerubho- veder, Stjærner i uende- lig mange Variationer og ordnede snart i Rækker, snart strøede over Fla- derne, snart isolerede og snart forbundne ind- byrdes med Ranker og Linjer. Statelige Repræ- sentanter for denne Ret- ning er de saakaldte »Sternkannen« eller »Sternkrüge«, (Fig. 238), benævnte saaledes efter en stor, mønstret og ofte gennembrudt Stjærne, de bærer paa Forsiden af . Korpus, og som omkredses af et mere eller mindic vidtlø tito . > af lodretstaaende ornamentale Ringe. Ogsaa »Ringkrus« med lign- ende Dekoration skyldes Westerwald, hvor der tillige for Flaskers og Dunkes Vedkommende skabtes mange nye Former for Forsiring ( ig. 239-40). Ret besete var disse Former dog som Regel sammensatte af alt andet end nye Motiver. Moderne var nu Rococoen; men den gik Pottemagerne i Westerwald saa at sige sporløst forbi. Midt i Rococotiden opererede de med deres nedarvede Ornamentformer, i - iæmpende dem efter et folkeligt og mere eller mindre fattigt Be wv. Fie 237. „Pinte“ med Bondedans. Westerwald, ’ “ 17de Aarh. Samlingen Zais.