Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

MBBB—BMRgg 216 Lanna), paa hvilket en Pottemager har fremstillet sig selv ved Arbejdet og navngivet sig som Hans Glier. Vi afbilder dette Stykke og en af dets Paarørende (Fig. 248). Alene af deres slanke Skabelon vil enhver kunne se, at de er af en helt anden Slægt Fig. 245. „Kurfyrstekrus“. Kreussen, 1G80. Tidligere i Samlingen Oppenheim. end Kreussens. - Det tyske. Stentøj hører til de faa Antikviteter, der ikke uafbrudt er stegne i Pris i de sidste 30 Aar, men i saa Hen- seende har været underkastede Svingninger. Efter længe at have været glemt vakte det i Trediverne af forrige Aarhuii. dred som formentlig flamsk de nederlandske Samleres Op- mærksomhed. I Tyskland fik Samlerne derimod ikke Øjne- ne op for dets nationale Værdi for efter 1870, da »altdeutsch« blev Løsenet for al Smag og Stil. Paa en Række store Auktioner, som i 1880’erne og 90’erne fandt Sted, saale- des over Samlingerne Disch (1881), Paul (1882), Minard (1883), Gedon (1884), Felix (1886), Seyffer (1887), Meurer (1888), Hartel (1890), Spitzer (1893), spredtes Stentøjsma- nien ogsaa til andre Lande, og selv i Norden blev der anlagt saa anselige Samlinger deraf som N. Widerbergs og Chr. Langaards i Kristiania samt Frohnes i København. Da mod Aarhundredets Slutning Herreværel- serne eller Spisestuerne med de høje Renaissancepaneler og deres Hyl- der til Stentøjet havde »abgewirtschaftet« sammen med den øvrige »tyske Renaissance«, der som Stil ikke længere stemte med Tidens de- korative Fordringer, sank det gamle Stentøj stærkt i Pris. Men ikke mange Aar efter steg det i saa Henseende til Højder, hvorom man aldrig havde drømt, og dér befinder det sig fremdeles. Ved Frohnes Auktion i København 1910 var Prisen 3,450 Kr. for Siegburger-Mars-Schnellen (Farvetavle III), vistnok den højeste, som endnu nogensinde var be- talt for et Stykke rhinsk Stentøj. Denne Record er siden ikke blot