Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

skede Stykker (et særlig vellykket af ejendommelig Form i Cluny- Museet) er der i Kreussens brogede Krus en rigtig daarlig Smag, en ganske lignende daarlig Smag som i de tyske emaljerede Glas fra Renais- sancetiden, med hvilke de med deres rene og uforsonede Emaljefarver Fig. 244. „Apostelkrus“ med Vognmandsmærke („Hans Gerbert“). Kreussen, 1650. I idligere i Samlingen Oppenheim. ogsaa teknisk sete er i Slægt. Ikke usandsynligt har van- drende bøhmiske Glasmale- re foretaget Koloreringen af Kreussens Krus, medens Kompositionerne paa disse,' ligesom paa Siegburgs og Raerens er Tillæmpninger i Friseform af de tyske »Klein- meister«’s Kobberstik. Efter Friserne har en lille Række gængse Typer faaet Navne som »Planetkrus« (Fig. 243), »Apostelkrus« (Fig. 244), »Kurfyrstekrus« (Fig. 245), »Bryllupskrus«, »Jagtkrus«. Yderst sjældne er de saakaldte »Familjekrus«, derimellem et (Fig. 246), paa hviixet Pottemageren Johannes Vogel 1675 har fremstillet sig selv, sin Ægte fælle, sine Børn og sit Bomærke (tidligere i Samlingen Oppenheim). Fromme Billedtegn som agnus dei, gudsfrygtige eller glade Indskrifter paa gammelt Tysk eller slet Latin, Vaaben, Bestiller-Navne, Bomærker og Forklaringer til Fremstillingerne ledsager hyppig disse. Aarstal fore- kommer ikke sjældent og viser, at de emaljerede Krus og Skueflas er fra Kreussen havde deres Glanstid mellem 1640 og 1690. Dette Stentøj nær staar SACHSENS, — saa næi, at man foist or nylig er begyndt at skælne de to Arter fra hinanden og endda kun visse Gruppers Vedkommende. Ganske vilkaarligt, uden nogensom helst Begrundelse, er alle Vanskeligheder ved Sagen trodsede 1 A 51 c ’ wingerne til et lille, yderst lidet oplysende Skrift al !>• Albreci Töpferkunst in Kreussen«). I Virkeligheden er dei kun en Gruppe gu lige Cylinderkrus, som med nogen Sikkerhed kan henføres til . BURG i Sachsen, medens den fra gammel Tid som Pottemager y be- kendte Stad WALDENBURGS Navn foreløbig kun hypothetisk an knyttes til en blaat glaseret Gruppe. Denne næi staai de saa va c »Glier-Krus«, opkaldte efter et Stykke (Fig. 247, i den tidligere Sam mg