Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Fig. 243. .Planetkrus“. Kreussen, 1668. Tidligere i Samlingen Oppenheim. 214 Det ældste umalede Kreussener-Krus, som kendes (i Germanisches Museum) er dateret 1614; det ældste malede (i den tidligere Samling Paul) 1618. Desværre er man grundig slet underrettet om de Mestre, der virkede i Kreussen. Den gamle Hafner-Zunfts Protokol blev 1705 tilintetgjort ved en Brand. Paa faa Stykker nær er Kreussens Stentøj fra Renaissancetiden navn- løst, herreløst Gods. Kreussens Krus er i Modsætning til de rhin- ske som Regel lave og bredmundede og forsyne- de med. Tinlaag (Fig. 244-46). Foruden Krus forekommer Flasker eller rettere Dunke af polygon Form og som Regel med Skruelaag af Tin. Sjældnere er Kander med tilsvarende rig Dekoration som Krusenes, hvorimod de er meget almindelige med ’en enklere Dekoration, som snart bestaar i en Rytter, snart i en Hjort, snart et Dobbelportræt, et Vaaben e. I. paa Forsiden, medens store forskelligfarvede Palmetter er spredte over det øvrige Korpus, der indenfor Ribber eller skraatgaaende Rifler i Relief er nidret, karveskaaret, skællet eller paa anden Maade mønstret i den brune eller sorte Over- flade (Fig. 241). Af nogle henføres disse Kander iøvrig ikke længere til Kreussen, men til Sachsen, af andre til Schlesien (Vetchau). Heller ikke de saakaldte »Trauerkrüge«s (Fig. 242) Henførelse til Kreussen staar længere fast; det er endog blevet betvivlet, om de saaledes benævnte Krus overhovedet var »Sørgekrus«, cl. v. s. at de tjente til »Totenschmausbedarf«, ved Gravøl i Hjemmene. Deres særlige Fysiognomi har man forklaret paa den simplere Maade, at de tilhører en helt anden Industri end Kreussens. Indtil videre taler dog Traditionen for deres Kreussener-Herkomst og deres Udseende for deres hidtil formodede Bestemmelse. De er graa, karveskaarne, med afvexlende hvide og sorte (stundom ogsaa røde) Rosetter i tre Rækker og gør for saa vidt et tilstrækkeligt traurigt Indtryk til at svare til deres Navn. Urimeligt er det heller ikke at antage, at man i Sorgens Stund kunde ønske at ombytte de brogede Kreussener-Krus med de graa; thi sandt at sige var de brogede som Regel en kraftigere Udfor- dring til Øjet end stemmende med god Smag, endsige passende til Stemningen ved en »Totenschmaus«. Med rene Ord: fraregnet enkelte tidlige, i Koloriten smukt beher-