ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Førs…nce, Maiolika, Stentøj.

Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Forfatter: Emil Hannover

År: 1919

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 574

UDK: 738 Han

Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 614 Forrige Næste
Fig. 241. Brun Kande med Farver og Forgyldning. Kreussen eller Sachsen, 17de Aarh. Kunstindustri- museet i København. ført Beviser for, at der overalt i de nærliggende vallonske Byer, i Bouf- fioulx, Châtelet, Namur, Bouvignes, Dînant, Verviers har været Sten- tøj s værksteder, der dog sjældent synes at have bragt det videre end til at kopiere Raerens, Frechens og Grenz- hausens Modeller. Derimod har den lille By Kreussen i Nærheden af Bayreuth i Renaissancetiden skabt Stentøj, som ikke ligner Rhinegnenes, og det samme tør siges om Sachsen, skønt Studiet desangaa- ende foreløbig befinder sig paa et Første- stadium. KREUSSEN’s Stentøj, som efter alt at dømme var en Aflægger af en højt udvik- let lokal Hafner-Keramik, blandt hvis Ud- øvere en Familje Vest (fra 1512) og navn- lig en Georg Vest (første Gang nævnt 1603) stod i første Række, er af et graalig hvidt, stærkt jærnoxydholdigt Ler, som har brændt sig rødligt, og som er overtrukket med en Brunglasur, der i de tidlige og bedste Arbejder lader alle Enkeltheder i de plastiske Prydelser træde frem med stor Skarphed. I det 17de Aar- hundreds Slutning og i det 18de Aarhundred bliver denne Glasur sort- brunlig, tykkere, glansfuldere og langt mindre gunstig for Fremhævelsen af de paalagte Forsiringer. To Grupper adskiller sig tydelig og følger efter hinanden i Tid. I den første og ældste Gruppe tegner For- siringerne, der er »aufgeschlickert« med flydende Ler paa det rhinske Stentøjs Vis, sig i samme brune Farve, som det øvrige Krus. I den anden er de malede med flere eller færre Emaljefarver: en blaa, en rød, en gul, en hvid, en grøn, hvortil ofte er føjet Guld. De to Grupper er natur- ligvis ikke i Henseende til Tid afgrænsede skarpt; umalede Stykker optræder ved- blivende, efter at de kolorerede er bievne Fig. 242. Saakaldet „Trauerkrug“. Kreussen eller Sachsen, 17<le Aarh. Kunstindustrimuseet i Kbhvn. almindelige. Men i større Mængder optræder de kolorerede først et halvt Hundred Aar efter Fremkomsten af de ældste umalede.