Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Fig. 266. Sain, van Eenhorn : Blaamalet Rejseflaske. Delft, ca. 1700. Kunstindu- strimuseet i København. 228 Majolika Billeder af Øjeblikkets hjemlige Liv. Paa Tallerkener, Fade og Assietter, paa Kamingarniturer (Delfts Specialitet) og Tobakskruk- ker, paa Ølkander o. a. vexler, naar de ikke er orientalsk dekorerede, allehaande Scener af hollandsk Folkeliv fra Land, Strand og By, Scener af Sildefangst og Skøjteløb, fra Værts- hus, Værested osv. Sjældnere er paa Delfts Fayencer mythologiske Frem- stillinger, endnu sjældnere Billeder af de seneste politiske Tildragelser. Ret almindelige er derimod Optrin fra det gamle og ny Testamente, meget al- mindelige Bomærker og Vaaben (Fig. 258), ofte som eneste Dekoration. Et særlig hjemligt DelftskTallerken-Motiv var Sangstrofer ledsagede af Noder (Fig. 259). Man kender fra hollandske Genremalerier den Tilbøjelighed til at synge og Lyst ved alskens Musik, der var en udbredt Ejendommelighed for Landet. Hver Mand havde sin Sang- bog i Lommen, og ved selskabelige Lejligheder kom den frem, naar Maden var spist. Node-Tallerkenerne, som nu er bievne sjældne, maa man tænke sig anvendte dusinvis som Desserttaller- kener og som lige saa mange Opfordringer til Sang. Men uendelig langt hyppigere end de hjemlige Motiver møder man i Delfts Fayencer de østasiatiske. En af de første, der indførte disse, idet han til at begynde med efterlignede Kinas blaamalede Porcellæn, var Aelbregl Cornelis de Keiser, der 1642 optoges i Lucasgildet og alle- rede 1648 nød en saadan Anseelse i Lauget, at han var en af de plateel- backers, med hvilke dets Oldermænd i hint Aar supplerede sig. Han signerede sine Arbejder med et sammenskrevet AK, og endnu et Tegn paa hans Anseelse er den Eftergørelse af hans Mærke, hvori samtidige eller senere Fabrikanter i Delft gjorde sig skyldige. Da yderligere hans Stil blev bestemmende for hele den følgende Tid, er det i de fleste Til- fælde umuligt at afgøre, om Ting med hans Mærke hidrører fra hans eget Værksted eller fra hans Efterligneres. Man maa indskrænke sig til at formode, at de fineste Stykker med den tyndeste Skærv, den letteste Vægt, den mest lydeløse Glasur og den mest fuldkomne Dekoration med Rette bærer hans Mærke, medens Resten kun er i »A. de Keiser’s Stil«.