Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

229 Han malede saavel i blaa Camaïeu som polykromt. Et smukt Exempel paa hans sidstnævnte Dekorationsmaade er en langhalset Flaske i Louvre (Fig. 260); et af de skønneste Stykker Blaamaleri med hans Mærke er enThedaase i Kunstindustrimuseet i København (Fig. 261-262). Hans Stil og den, som i det følgende blev den fremhersk- ende i Delfts Fayencer, var en af alle strenge østasiatiske Konventioner frigjort Fantasi over Kinas og Japans Porcel- læn. De fede Guder fra det kinesiske Olymp, de slanke japanske Damer, Dragerne og de øvrige Fabeldyr, de fan- tastiske Fugle, de storblomst- rede Buske i de bizarre Land- skaber med de gennemhullede Klippeblokke, de hemligheds- fulde Haver, de højtidelige Optog med festligt smykke- de Elefanter og Fyrster, de mystiske Ceremonier og frem for alt det Aartusinder gamle uudtømmelige Forraad af Or- namenter: alt dette omskrev man frejdigt og fantasifuldt i Delft til et dekorativt Form- Fig. 267. Sam. van Eenhorn : Kolossal Laag-Krukke, dekoreret i blaat og Mangan. Delft, ca. 1700. Kunstindustrimuseet i København. sprog, i hvilket det kinesiske og japanske ganske vist ved- blev at være genkendeligt, men som i Kraft af dets Afpasning efter Fayencens 1 eknik fik en helt anden dekorativ Virkning end Porcellænets og som Regel en langt mildere og mere malerisk. Mellem dem, der fortsatte og udviklede A. de Keiser s-Stil var hans Søn, Cornelis Aelbregtsz de Keiser samt hans Svigersønner Jacobus og Adriaen Pynacker, der ca. 1680 indgik et Kompagniskab, af hvilket dog Adriaen udtraadte for i 1690 at lade sig optage i Lucasgildet som selv- stændig Mester. Mangfoldig misbrugt, som hans Mærke er blevet (det bestaar af et sammenskrevet APK, hyppigst i rødt), hører det ikke til de sjældne; derimod hører de Stykker, man tør tilskrive ham selv, til de fuldkomneste, der er udgaaede fra Delft. Helst synes han at have