Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
230
arbejdet med blaat, rødt og Forgyldning efter japanske Forbilleder
(Imari-Porcellæn); typisk for hans Virksomhed i den Retning er et ofte
forekommende Fad (Fig. 263), som i disse Farver er dekoreret med en
Japanerinde, der, efterfulgt af et Barn, bevæger sig gennem en blom-
Fig. 268. Lambartus van Een-
horn: Blaamalet Flaske. Delft,
ca. 1700. Tidl. i Saml. Lanna.
strcnde Have. Men han magtede ogsaa den
grønne Farve, for ikke at tale om den blaa
Camaïeu, paa hvilken man har et udmærket
Exempel i den utrolig fint behandlede
Plat-de-menage med det adelige Høeg’ske
Vaaben i Det Danske Kunstindustrimuseum
(Fig. 264). Overhovedet synes ingen af Delfts
Fayencetekniker at have været denne Mester
ukendt. Han er ikke blot Hovedrepræsen-
tanten for det saakaldte Deljt dorée,
men ogsaa en af Repræsentanterne for det
nu omstunder endnu mere eftersøgte Deljt
noire (Fig. 265), d. v. s. Fayence med ud-
sparet polykrom Dekoration paa en sort
Bund, som han forstod at give en herlig
mild og mættet Glans. Hans Glasur er gærne
let blaalig, hans blaa Farve mere eller
mindre tynd, hans Guld tyndt, omtrent
som paa de gamle emaljemalede tyske Glas
fra Renaissancetiden.
En anden mægtig Slægt af plateelbackers
i Delft var Eenhorn’erne: Wouters og hans
Sønner Lambartus og Samuel van Eenhorn.
Af Faderen er hidtil intet Arbejde blevet
paavist. Nogenlunde kendt er derimod Ka-
rakteren af Sønnernes Produktion. Samuel
(f. 1655) anvendte med Forkærlighed en let blaalig Glasur, paa hvilken
han i blaa Camaïeu (stundom med en Tilgift af Mangan) malede kinesiske
Motiver (Fig. 266). Om lians overordentlige Duelighed som Dekoratør
vidner i lige Grad lians skitzemæssige Maleri paa mindre Genstande og
hans solide Grundighed i større. Et Hovedværk fra hans Haand er et
kolossalt Garniture, som tidligere ejedes af Prinsregenten Luitpold i
München, og hvoraf en enkelt Krukke er i Det Danske Kunstindustri-
museums Besiddelse (Fig. 267). Lambartus ogsaa en udmærket
Blaamaler (Fig. 268) — gælder for Opfinderen af den saakaldte »Cache-
mire«-StiI, der navnlig har udfoldet sig paa store riflede Laagkrukker
og bestaar i en besynderlig Blanding af Lambrequiner med udsparede