Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

233 ske Forbilleder, ikke Farve- virkningen kopieres. En helt anden Teknik krævede navn- lig Farvegengivelsen af det japanske Porcellæn, idet den jærnrøde, der spiller en saa fremtrædende Rolle i dette, ikke lod sig smelte samti- dig med Tinglasuren, men maatte males efter den 2den Brand paa den smeltede Glasur. Efter den 2den Brand stod derfor under denne Fremgangsmaade de, Partier umalede, som skulde males røde. Først af en 3die (lettere) Brand udgik de fær- dige. Og endelig krævede Forgyldningen, som fulden- Fig. 272. L. Kleffius : Blaamalet Hjelmkande. Delft, 17. Aarh.s 2. Halvdel. Kunstindustri mus., Kristiania. der Virkningen i det japanske Porcellæn, en 4de (endnu svagere) Brand. En lignende Fremgangsmaade anvendte man i Delft ogsaa for at efterligne en yndet Art af kinesisk Porcellæn, i hvilken en emaljeagtig grøn Farve virker sammen med blaat og jærnrødt. Atter blev den blaa Farve malet paa den ubrændte Glasur, de andre Farver tilføjede i en 3die Brand. Ved alle Fremgangsmaader, som kræ- vede denne 3die Brand, bortfaldt Be- støvningen med »Kwaart«. Tager man i Betragtning, at Delft’s plateelbackers omkring 1650 endnu holdt ved den blaa Camaïeu, som alle Dage vedblev at være deres Speciali- tet, kan man ikke andet end importe- res af den Energi, hvormed de i det følgende halve Aarhundred udviklede deres Palet. Til de her omtalte Farver kom jo endnu den tidligere nævnte Fig. 273. M. Gouda: Blaamalet Krukke. Delft, 57de Aarh.s 2<len Halvdel. Sam- lingen Salting, London. sorte, og forsøgsvis optræder flere. Saaledes (dog først i det 18de Aar- hundred) en emaljeagtig, i hvidt forløftende Karminrød i Lighed med 30