Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

234 den kinesiske »famille rose«’s, som det dog ikke lykkedes Delfterne at efterligne med virkelig heldigt Resultat. Men fra Fabrikationen vender vi tilbage til Fabrikanterne. Ud af Arkiverne i Holland har Havard (Histoire des faïences de Delft. Paris, Fig. 274. A. Cosyn : Polykrom Laagkrukke. Delft, 17de Aarh.s 2den Halvdel. Rijksmuseum, Amsterdam. 1878. Ny Udgave i 2 Bind: Amsterdam, 1909) hentet hun- dreder af deres Navne og nogle tusind Tal af deres Liv. Udover dem, der allerede er omtalte som formentlige Skabere af Delfts Dekorationsmaader, kan her kun nævnes en lille Række af dem, der i det 17de Aarhundred var Indehavere af de førende Værk- steder, og hvis Navne eller Mærk- er derfor i de fleste Tilfælde er en Garanti for fortrinlig Kvali- tet. Saadanne Mestre var: Gysbrecht Lambrechtsz Kruyk (optaget i Lucasgildet 1645). An- tagelig Opretter af Værkstedet »de griekse A« (det græske A), der 1674 gik over til Samuel Eenhorn. Blaa Camaïeu, lidt bleg og paa blaalig Glasur. I South Kensington-Museet en Flaske med kinesiske Blomster. Samuel Pererius van Berenvelt (1648). Formentlig Grundlægger af Værkstedet »de dubbelde Shenkkan« (den dobbelte Kande), som han i 1675 afstod til Amerensie van Kessel, der 1689 atter afstod det til Louwys Fictoorsz. Claas Jansz Messcheri (1651). Stiftede sammen med Abraham van Noorden Værkstedet »de Paauw« (Paafuglen), der i Aarhundredets Slutning tilhørte David Kam og i det 18de Aarli. Jac. de Milde. Jores Mesch (1661). Hans Værksteds Navn var »’t Hart« (Hjorten). Blaa Camaïeu. , Jacob Wemmersz Hoppestein (1661). Overtog efter Abraham de Cooge Værkstedet »de oude Moriaans hooft« (det gamle Morerhoved), som i 1680 gik over til hans berømtere Søn, Roehus Hoppestein. Blaa- maleri og Polykromi. En af de første, der anvendte Forgyldning. løvrig mangelfuld Teknik med for tyk Glasur og deraf følgende Forskyd-