Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

235 ninger i Tegningen og Mathed i Farverne. I Berliner-Museet repræ- senteret bl. a. ved en Tallerken med Sabinerindernes Rov og en Krukke med blaamalede romerske Figurscener i store Medaljoner mellem polykromt malede og forgyldte kinesiske Ornamenter. Cornelis Cornelisz van der Hoeve (1662). Indehaver af Værkstedet »de Klaauw« (Kloen). Blaamaleri af meget forskelligt Værd. Hans Mærke, en Klo malet med tre Streg- er, hører til de af Falsknerne mest yndede. Augestyn Reygens (1663). Værk- sted: »de boot« (Baaden). Arbejdede i A. Pynackers Stil, men ifg. Havard med Anvendelse af en gul Farve, som ikke forekommer hos P. To Tallerkener i South Kensington- Museet; vi gengiver en Vaaben-Tal- lerken i norsk Privateje (Fig. 271). Willem Kleffius (1663), Værk- sted: »in de sterre« (sic!), d. v. s. Stjærnen. Arbejdede i Lambartus van Eenhorn’s Stil. Lambartus Kleffius (1667). Købte af J. van Kessel Værkstedet »de metaale pot« (Metalpotten). Gjorde Fordring paa at være Opfinder af et rødt Stentøj. Arbejdede ogsaa i sædvanlig Fayence. Blaa Cama- ïeu. I Kristiania Kunstindustri- museum en Hjelmkande i kinesisk Cornelis de Keiser (1668). Søn af i Kompagni med sine Svogre, Pynacker'ne. En Del Stykker bærer dog hans personlige Monogram, der navnlig forekommer paa Stykker med koloreret Grund. Barbara Rotteivell (1671). Havde et Værksted kaldet »de trie Klok- ken« (de. tre Klokker). Blaamaleri. Martinus Gouda (1671). Indehaver af Værkstedet »de Romeyn« (Romeren). Blaamaleri og Polykromi. I Samlingen Salting en pragt- fuld blaamalet Krukke i kinesisk Stil (Fig. 273). Signerede med quasi- kinesiske Tegn. Fig. 275. Roehus Hoppestein : Blaamalet Flaske. Delft, 17de Aarh.s Slutning. Sam- lingen Langaard, Kristiania. Stil (Fig. 272). A. de K. Gik efter Faderens Død