Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

J 239 P. Vizeer, der 1768 og 69 har signeret to bibelske Tavler med Fremstil- linger henholdsvis af Christus for Caiphas og Christi Hudflettelse i British Museum (Franks collection). En Kunstner af samme Støbning som mange af de »smaa« Hollændere fra det 17de Aarhundred var Gysbrecht Ver- haust (f. 1732). Hans Tavler (Fig. 278) kunde have været malede i Olie, hvis de ikke havde været malede paa Fayence. Om de øvrige nævneværdige Mestre og Værk- steder fra det 18de Aarhundred maa vi nøjes med at opstille en Liste i Lighed med den foranstaaende over det 17de Aar- hundreds, idet vi dog for Tydeligheds Skyld betoner, at det er paa den første Liste og ikke paa den efterfølgende, de største Navne findes: Cornelis de Berg (optaget i Lucasgildet 1720). Indehaver af Værkstedet »Stjærnen«. En af de bedste og mest skattede af det 18de Aarhundreds Blaamalere. Gillis og Hendrick de Koning (1721). Efter Louwys Fictoorsz Indehavere af Fig. 280. A. Kruisweg: Blaamalet Flaske. Delft, 18de Aarh.s 2. Halv- del. South Kensington-Museet. »Den dobbelte Kande«. Arbejdede i Py- nackers Stil. Johannes Pennis (1725). Opretter af Værkstedet »de porceleyne schotel« (Porcellænsfadet), som 1764 gik over til Johannes van Duyn. Død 1788. Blaamaleri og Polykromi. Hans Signatur forekommer bl. a. paa »Nodetallerkener« i Rouens Museum og andet Steds. Hendrick van Hoorn (1759). Over- tog efter nedenfor nævnte Zacharias Dextra Værkstedet »De tre Askeur- ner« og blev dets sidste Indehaver. Død 1803. Blaamaleri og Polykromi paa Rococo-Former. Pieter van den Briel (1759). Sidste Besidder af Værkstedet »Lykken«. Fig. 281. Hugo Brouwer: BlaamaletSauee- p, . kande. Delft, 18de Aarh.s 2den Halvdel. Blaamaleri. Kunstindustrimuseet i Kristiania. Justus Brouwer (1759). Indehaver af det af Huibrecht Brouwer stiftede Værksted »Porcellænsøxen«. Blaa- maleri og Polykromi. Enorm produktiv. Repræsenteret i mangfoldige