Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

240 Fig. 282. Alb. Kiell: BIaamalet Kabaretfad. Delft, 18deAarh.s 2. Halvdel. Kunstindustriinus. iKbhvn. Samlinger. Ophavsmand til de berømte Tallerken-Serier »Sildefangsten« (Fig. 279), »Maanederne« og fl. Gerrit Brouwer (1759). Op- rettede et af de senest stiftede Værksteder i Delft, »de lam- petkan« (Den lille Lampe). Blaamaleri og Polykromi af tarvelig Kvalitet. Dirck van der Does (1759). Indehaver af Arendt Cosyn’s gamle Værksted, »Rosen«. Anthony Pennis (1759). Op- rettede Fabriken »de twe schedpjes« (de to Baade). Blaamaleri, Polykromi, plastiske Arbejder. Anthoni Kruisweg (1759). Indehaver af Hoppestein’ernes gamle Værksted (»det gamle Morerhoved«), hvis Traditioner han holdt i Ære. En Række udmærkede blaamalede Stykker af ham findes bl. a. i Museet i Sèvres og i South Kensington-Museet (Fig. 280). I Léipzigs Kunstgewerbemuseum en Vase med østasiatiske Blomsterornamenter. Fig. 283. Johannes van Duyn; Polykromt malet .Gedde- fad“. Delft, 18de Aarhundreds 2den Halvdel. Kunstindustrimuseet i København. Hugo Brouwer (1764). Søn af Justus Brouwer, f. 1716, t 1807. Lede- de Pynacker’nes gamle Værksted, »De tre Por- cellænsflasker«. Blaa- maleri og plastiske Ar- bejder. Hører til de hyppigst forekommen- de (Fig. 281). Albertus Kiell (1764). Indehaver af »Stjærn- en«. Blaamaleri. Et Ka- baretfad i Kunstindu- strimuseet i København (Fig. 282). Johannes van Duyn (1764). Overtog Joh. Pennis’Værksted, »Porcellænsfadet«, f 1777. Blaa- maleri og plastiske Arbejder i store Masser. Synes altid at have signeret