Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

245 afsluttede Kompositioner, som strækker sig over og er sammensatte af fire, sex eller mange flere Fliser. Som Regel er de fra det 18de Aarhun- dred, og i Henseende til delikat Teknik maaler de sig paa langt næi ikke med de Enkeltfliser, der i det 17de Aarhundred blev malede af Kunstnere som Abraham de Cooge og van Fry- tom. Men selv i en »Flise-Fregat« eller en Bark for fulde Sejl (Fig. 295), der med flot Haand er malet med blaat eller Mangan af en eller anden Haandværker, som maaske hundred Gange forud har malet samme Motiv, kan der være den de- korative Holdning og Virkning, som kun store Traditioner skaber. End ikke i de tarveligste hol- landske Fayencer plejer disse Traditioner at for- nægte sig. De folkelige Fade og Tallerkener (Fig. 296-299), hvoraf Markedet endnu altid er fuldt, er kun plumpe og fattige Fremtoninger i Sammenligning med de lette og fine Frembring- elser fra de berømte Værksteder i Delft. Mange af dem er saa fattige, at de paa deres Bagside end ikke har Tinglasur, men kun en gullig, halvt gennemsigtig Blyglasur. Hvadenten de kun er blaa, eller de er brogetmalede, er deres ujævne, slet revne Farver snart altfor levende, snart Fig. 291. „Høsten“. Delft. døde. Alt dette tilligemed de Motiver, hvormed de er dekorerede, Skibe, Vindmøller, Blomster, Frugter, Landskaber, primitive Portræter af Medlemmer af Huset Oranien osv., tyder paa, at de har været be- regnede for Skippere, Bønder og andet Folk paa Landet, ikke foi Byer- nes mere forvænte Befolkning, °g de Huller til Ophængning, der hyppig findes i deres Bund- Ring, viser yderligere, at de har været brugte til billig Væg- Pryd under de beskedne land- lige Forhold. Naar nu omstund- er selv bemidlede Samlere i Skandinavien giver slige Fade °g Tallerkener Plads i deres Fig. 292. Blaamalede Fliser. Holland, ca.1630 70. Gemeente Museum, Utrecht. Pyntelige Stuer, beror det vistnok ofte paa den Misforstaaelse, at dette er »Delft«. Hvad »Delft« i Virkeligheden er for en fin og aristokratisk Kunst, har vi bl. a. med en større Del af Afbildningerne til dette Afsnit stræbt at vise. Men det er iøvrig forklarligt, at selv kræsne Folk ikke