Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

forsmaar de folkelige hollandske Fade og Tallerkener. Djærvt, jævnlig drastisk malede, som de er, har de ofte en langt mere slaaende dekorativ virkning end de fine Fayencer fra Delft. Om deres Herkomst i snævrere Forstand vides lige saa lidt som om Fig. 293. Blaamalet Flise. Holland, ca. 1630—70. Fig. 294. Polykromt malet Flise. Holland, ca. 1725. den store Masse af Flisernes. Maaske er visse Grupper fra selve Delft- men højst sandsynligt skriver et Flertal af dem sig fra andre Steder i iolland. 1 lu Delft var ikke dér Fayencens eneste By. Tidligt synes der i GOUDA at have været en Fabrikation, thi herfra overflyttede i 1636 en vis Cornelis Cornelisz van Dijck sit Værksted til DORDRECHT, og samme Overflytning foretog fem Aar senere en Pottemager ved Navn Michtel Woutersen van Want. Nogle faa Stykker med Goudas Navn er da ogsaa fundne. Det samme gælder SCHIEDAM. I HAAG fik Willem Jansz Lammerlaan i 1644 et syvaarigt Privilegium paa Oprettelsen af et tegelbakkerij, og sammesteds fik i 1680’erne to Delftere, Willem van der Lidt og Jeremias Godtlingh en Subvention for at forplante Fayence- kunsten til Residensen, hvor de snart efter gik i Kompagni med en Guldsmed fra Delft, Nicolas Keyser. Medens man ikke med Sikkerhed har kunnet paavise Resultater af disse Værksteder i Haag, er Forholdet anderledes for ROTTERDAMS Vedkommende. Her existerede saa tidligt som 1627 et Værksted, som var oprettet af Jacob og Hendrick van den Heuvel, og i Midten af Aarhundredet talte Byen saa mange plateelbackers, at de dannede en Korporation indenfor Lucasgildet og inden længe var repræsenterede i dettes Ledelse. Igennem mange sub- tile Slutninger, han har draget af gamle Dokumenter, har Havard konstateret, at der i det 17de og 18de Aarhundred var mindst fire hayenceværksteder i Rotterdam; sandsynligvis var der mange flere.