Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

ningen ved Laugiers Side. I 1771 solgte Joseph II sin Andel i Fabriken til en Svoger, men mindst til 1790 synes Fabriken at have bestaaet og at have fortsat sin Virksomhed under sit gamle Firmanavn, thi selv paa middelmaadige Fayencer fra Forfaldstiden finder man det O(lerys) gen- nemstreget af et L(au- gier), der omtrent er det eneste sikre Moustiers- Mærke. Det er som of- test malet i gult eller orange, undertiden i sort " eller i blaat, og er of- te ledsaget af et Maler- mærke. Der var kun disse to store Fabriker i Mou- stiers: Clérissy’ernes og Olerys’ernes. Men der Var ved Siden deraf ad- skillige mindre, som ef- terlignede snart den ene, snart den anden af de Store eller dem beøøe Fig' 345' Tallerken’ dekoreret i Muffelfarver. ener aem Degge. sinceny, ca. 1775. Cluny-Museet. Kun en enkelt, Fer- rot's, slog mod Slutningen af Aarhundredet ind paa udenbyes Deko- rationsmaader, idet den optog det Strassborgske Muffelmaleri. I Mou- stiers, som i Delft og andetsteds, blev dette medvirkende til det ægte Payencemaleris Undergang. I Moustiers, som i Nevers og i mange andre af de franske Centrer, var det dog i første Række Konkurren- cen med Englænderne, som gav den gamle Fabrikation dens Døds- stød. I det 19de Aarhundred blev der gjort flere Forsøg paa at genoplive den tabte Industri, saaledes af Efterkommere af Joseph Pouque og af et andet Dynasti, Féraud’ernes. Stundom med Held efter- ügnedes Olerys’ Stil af Pierre-Toussaint Féraud. Han slukkede først i 1874 den sidste Ovn i Moustiers. De Egenskaber, som kendetegner Moustiers’ Fayencer, er (modsat Rouens) deres overordentlige Lethed, deres klare Slagklang, deres rene °g milde mælkehvide eller let rosa Glasur. Efter deres Dekoration deles de i tre Kategorier, og da disse i Henseende til Tid følger nogenlunde efter hverandre, taler man om tre tilsvarende Perioder. 1 den første Periode maledes der i blaa Camaïeu; i den anden polykromt (»style