Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
286
Olerys«); i den tredie, Forfaldsperioden, maledes der middelmaadigt
efter begge eller andre Principer.
Den første Periode, der gaar fra Fayencefabrikationens Indførelse i
Moustiers til Olerys’ Etablering efter hans Hjemkomst fra Spanien, er
Clérissy’ernes og Blaa-
maleriets. Moustiers’
blaa Farve er mindre
dyb, lysere, livligere,
men ogsaa af mindre
slaaende dekorativVirk-
ning end Rouens. Kun
fra Marseille-Forstaden
Saint-Jean-du-Désert’s
Fabrik, som Joseph Clé-
rissy ledede, kendes en
lignende Farve; men
den nævnte Fabrik kon-
Fig. 346. Hvid Terrin, støbt over Sølv. Pont-aux-choux-
Fabriken, Paris, ca. 1750. Museet i Sèvres.
turerede som Regel sit Blaamaleri med Mangan, medens man i Mou-
stiers paa faa Undtagelser nær konturerede med blaat. Den første Peri-
odes største Bedrifter er en Række mægtige runde Fade, hvoraf ikke
faa er dekorerede med Jagtbilleder efter Kobberstik af Antonio Tempe-
sta (Fig. 348), andre med bibelske Scener efter Matthieu Mérian. Da
enkelte af »Jagtfadene« er signerede Gaspard Viry, er det ikke usandsyn-
ligt, at det er ham, som har skabt Genren. Paa nogle af disse Fade er
paa italiensk Vis Bund og Kant dekoreret i Sammenhæng; paa andre
— og dette er de fleste — er Kanten særskilt dekoreret med Griffer og
andre fantastiske Dyr eller Masker m. m. eller blot med Lambrequins
og »Kniplinger«. Ypperlige Exempler paa begge Retninger findes bl. a.
i South Kensington-Museet, Cluny-Museet (udenfor Katalog) og navn-
lig i Sèvres.
Paa det nærmeste samtidige med, højst faa Aar senere end disse Styk-
ker, er de, der gærne kaldes i Bérains Stil (Fig. 349-50), skønt ogsaa Se-
bastien le Clerc, Bernard Toro og andre har tjent dem til Forbilleder. I
denne Stil, som over Ducerceau kan føres tilbage til Rafael eller rettere
til det antike Vægmaleri, idet den paa sine forskellige Stadier afspejler
Renaissancens og Baroktidens Opfattelse af dette, er en Masse forskel-
lige arkitektoniske og ornamentale Motiver saasom Baldakiner, For-
dakninger, Postamenter, Hermer, Balustrer, Konsoler, Festons, Guir-
lander, Drapperier, Trofæer m. m. ved lette Linjer heftede sammen til
et luftigt, yndefuldt og lunefuldt Spind, der indrammer Blomstervaser,
brændende Urner, Vandspring eller levende Væsener som Genier, Sa-