ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Førs…nce, Maiolika, Stentøj.

Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Forfatter: Emil Hannover

År: 1919

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 574

UDK: 738 Han

Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 614 Forrige Næste
286 Olerys«); i den tredie, Forfaldsperioden, maledes der middelmaadigt efter begge eller andre Principer. Den første Periode, der gaar fra Fayencefabrikationens Indførelse i Moustiers til Olerys’ Etablering efter hans Hjemkomst fra Spanien, er Clérissy’ernes og Blaa- maleriets. Moustiers’ blaa Farve er mindre dyb, lysere, livligere, men ogsaa af mindre slaaende dekorativVirk- ning end Rouens. Kun fra Marseille-Forstaden Saint-Jean-du-Désert’s Fabrik, som Joseph Clé- rissy ledede, kendes en lignende Farve; men den nævnte Fabrik kon- Fig. 346. Hvid Terrin, støbt over Sølv. Pont-aux-choux- Fabriken, Paris, ca. 1750. Museet i Sèvres. turerede som Regel sit Blaamaleri med Mangan, medens man i Mou- stiers paa faa Undtagelser nær konturerede med blaat. Den første Peri- odes største Bedrifter er en Række mægtige runde Fade, hvoraf ikke faa er dekorerede med Jagtbilleder efter Kobberstik af Antonio Tempe- sta (Fig. 348), andre med bibelske Scener efter Matthieu Mérian. Da enkelte af »Jagtfadene« er signerede Gaspard Viry, er det ikke usandsyn- ligt, at det er ham, som har skabt Genren. Paa nogle af disse Fade er paa italiensk Vis Bund og Kant dekoreret i Sammenhæng; paa andre — og dette er de fleste — er Kanten særskilt dekoreret med Griffer og andre fantastiske Dyr eller Masker m. m. eller blot med Lambrequins og »Kniplinger«. Ypperlige Exempler paa begge Retninger findes bl. a. i South Kensington-Museet, Cluny-Museet (udenfor Katalog) og navn- lig i Sèvres. Paa det nærmeste samtidige med, højst faa Aar senere end disse Styk- ker, er de, der gærne kaldes i Bérains Stil (Fig. 349-50), skønt ogsaa Se- bastien le Clerc, Bernard Toro og andre har tjent dem til Forbilleder. I denne Stil, som over Ducerceau kan føres tilbage til Rafael eller rettere til det antike Vægmaleri, idet den paa sine forskellige Stadier afspejler Renaissancens og Baroktidens Opfattelse af dette, er en Masse forskel- lige arkitektoniske og ornamentale Motiver saasom Baldakiner, For- dakninger, Postamenter, Hermer, Balustrer, Konsoler, Festons, Guir- lander, Drapperier, Trofæer m. m. ved lette Linjer heftede sammen til et luftigt, yndefuldt og lunefuldt Spind, der indrammer Blomstervaser, brændende Urner, Vandspring eller levende Væsener som Genier, Sa-