Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Fig. 359. Blaamalet Fad i Rouen’s Stil og med P. Hannong s Mærke. Strassborg, ca. 1730. Museet i Strassborg. siddelse, og fra ca. 1740—50, kan man regne, havde Paul Hannongs Fa- brik sin lykkeligste og mest produktive Tid. Naar den ikke varede længere, skyldtes det den Omstændighed, at Paul Hannong ved Hjælp af en fra Höchst undvegen Arbejder, Löwenfink, til største Skade for sig selv var be- gyndt at fremstille »ægte« Porcellæn. Det vakte Misund- else i den konge- lige Manufaktur i Vincennes, den senere Sèvres-Fa- brik, hvor man endnu holdt ved det saakaldte »blø- de« Porcellæn, og hvorfra man gj orde gældende, at Elsass i Handels- og Told- Anliggender var »Udland« og følge- lig de gældende Toldsatser under- kastet. Forgæves tilbød Paul Hannong at sælge det tyske Porcellæns Hemlighed i Paris; man fandt her Prisen for høj, og der var sluttelig ikke andet for ham at gøre end at vandre ud fra Strassborg. Han gik til Frankenthal, og her grundlagde han den senere saa navnkundige Porcellænsfabrik, i hvilken ogsaa udførtes Fayencer*), men for hvilken han dog ikke selv fik Lejlighed til at arbejde længe, idet han allerede døde 1760. Medens Porcellænsfabrikationen i Frankenthal efter hans Død blev købt af Kurfyrst Carl Theodor, fortsattes Fayencefabnka- tionen i Strassborg af hans Sønner, først af Pierre Antoine og Joseph Adam Hannong i Forening, senere af den sidstnævnte alene, Han var uforsigtig nok til at genoptage Porcellænsfabrikationen i Strassborg i Tillid til, at Sèvres nu stillede sig mindre skarpt in. H. t. at hævde, sit Monopol. Men efter i en halv Snes Aar at have arbejdet under for- holdsvis rolige og fredelige Forhold ramtes han i 1774 af en paa den gamle Theori om Elsass som »Udland« støttet skrap Toldlov, der var *) Paul Hannongs Frankenthal-Fayewxr, der er betegnede med hans sammen- skrevne PH underskrevet med et F, adskiller sig kun fra hans Strassborg- Fayencer ved at være en Smule mindre hvide i Glasuren.