Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

296 Fig. 360. Tallerken med flerfarvede „indianske“ Blomster. Strassborg, ca. 1730. Museet i Strassborg. ensbetydende med hans Fabriks Ruin. I Aarevis kæmpede han for sin formentlige gode Ret, men sank samtidig i en Gæld, for hvis Skyld han sluttelig blev berøvet sin Frihed. Han flygtede til München, hvor han an- tages at være død omkring Aar 1800 i den største Elendighed og Nød. I Modsætning til saa mange andre, selv mindre Byers forviklede Kapitler i Fayencekunstens Historie er Strassborg-Fayencernes Historie omtrent saa enkel som vel tænkelig. Den be- gynder og ender med Han- nong’erne; intet andet Navn er knyttet til den. Og til disse Fayencers enk- le Historie svarer et for- holdsvis enkelt Fysiogno- mi, som skyldes den Om- stændighed, at Hannong’- erne efter at have fundet deres Stil paa lidt nær fastholdt den til det sidste. Deres Stil, som skyldtes deres Stræben efter at efterligne Porcellænet, beroede paa deres Teknik: Maleriet med de letsmeltelige Muffelfarver paa den forud smeltede Tinglasur. Hvad selve denne angaar, var den i Hannong’ernes Fabrik i ualmindelig Grad ren; hverken grønlig, som Rouens, blaalig, som Nevers’, eller gullig som Moustiers’; men simpelt- hen hvid, kølig hvid, uden at være skærende hvid. Mærkeligere end Gla- suren var dog de Farver, hvormed her maledes, navnlig en Karminrød, som hverken før eller senere er lykkedes nogen anden Fabrik i samme Grad. Med denne skønne Farve malede man i Strassborg alle de Blom- ster, der har faaet den skænket af Naturen: Roser, Pæoner, fyldte Val- muer, Nelliker, Tulipaner, som samledes i store Buketter og koket an- bragtes mere eller mindre skævt paa Fade, Tallerkener osv., medens mindre Buketter eller blomstrende Grene til den modsatte Side be- sørgede den fornødne Balance, og Strøblomster udfyldte, hvad der end- nu kunde være tilbage af altfor tomt Rum, eller tjente til Dækning af mulige Smaafejl i Brændingen. Næst denne røde Farve var en ikke min- dre herlig kobbergrøn Strassborgs Hovedfarve, med hvilken naturligvis Bladene i Buketterne blev malede. Ogsaa over en smuk violet og en lysegul (til Smørblomster o. a.) raadede man. Ligesaa over en blaa (til