ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Førs…nce, Maiolika, Stentøj.

Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Forfatter: Emil Hannover

År: 1919

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 574

UDK: 738 Han

Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 614 Forrige Næste
Fig. 361. Fad i rod Camaïeu. Strassborg, -I- A. Hannong, ca. 1760. Kunstindustrimuseet i København. 297 • ' ■■ l’-i Forglemmigej, Hyacinther m. m.). Men de sidstnævnte Farver og Blom- ster optræder dog kun ligesom i 2det Plan. Dominanterne er altid den røde og grønne, naar man ikke netop har med et Stykke at gøre, som falder udenfor de sædvanlige Rammer. Saaledes maa det erindres, at Paul Hannong vistnok var den første, der i Frankrig anvendte Guld paa Fayence. Det vides i hvert Fald, at han under et Besøg af Ludvig XV i Strass- borg 1744 fik Tilladelse til at forevise Kongen forgyldte Fay- encer, hvilket antagelig vil sige hvide Fayencer uden anden Dekoration end Guld, en Genre, paa hvilken der bl. a. i Sèvres findes Prøver. En lille særlig Gruppe indenfor Strassborg- Fayencerne danner ogsaa de faa, der er dekorerede med Ki- nesere i Stedet for med Blomster. Ligesaa de, der nok er dekore- rede med Blomster, men i rød Camaïeu (et Fad i Kunstindu- strimuseet i København; Fig. 361). Endelig de, der fører Beviser for, at Rouens blaa Ornamenter er bievne fortsatte udover den første Periode, idet de er betegnede med Joseph Hannongs Signatur. Men alt sligt er Undtagelser. Strassborgs Stil i almindelig Forstand er de broget malede Blomster med fremherskende Brug af rødt og grønt. I Strassborgs Blomstermaleri af første Rang (Fig. 362) findes ingen Konturer. Med en vis begrænset Naturalisme er Blomsterne malede saaledes, at selve Farvestrøget langs Formen angiver Omridset af denne. Hvad specielt de røde Blomster angaar, er de i Skyggesiden malede med den fulde, dybe Farve, der paa sine Steder kan være saa fed, at den lig- ger som en Emalje ovenpaa Tinglasuren. I Lyssiden er de røde Blom ster derimod stregschatterede med mere eller mindre udvandede Tonei af Farven, der i det højeste Lys giver Plads for den hvide Glasur. Grønt er ikke anvendt efter samme Princip, men altid malet med fuld I aivl ’ paa hvilken Skyggerne derefter er stregschatterede med sort. Visse Me - lemfarver er ikke opnaaede ved Blandinger af Farverne paa 1 aletten men ved Stregschattering med én Farve paa en Bund af en anden. Det