Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fig. 361. Fad i rod Camaïeu. Strassborg, -I- A.
Hannong, ca. 1760. Kunstindustrimuseet
i København.
297
• ' ■■ l’-i
Forglemmigej, Hyacinther m. m.). Men de sidstnævnte Farver og Blom-
ster optræder dog kun ligesom i 2det Plan. Dominanterne er altid den
røde og grønne, naar man ikke netop har med et Stykke at gøre, som
falder udenfor de sædvanlige Rammer. Saaledes maa det erindres, at
Paul Hannong vistnok var den
første, der i Frankrig anvendte
Guld paa Fayence. Det vides i
hvert Fald, at han under et
Besøg af Ludvig XV i Strass-
borg 1744 fik Tilladelse til at
forevise Kongen forgyldte Fay-
encer, hvilket antagelig vil sige
hvide Fayencer uden anden
Dekoration end Guld, en Genre,
paa hvilken der bl. a. i Sèvres
findes Prøver. En lille særlig
Gruppe indenfor Strassborg-
Fayencerne danner ogsaa de
faa, der er dekorerede med Ki-
nesere i Stedet for med Blomster.
Ligesaa de, der nok er dekore-
rede med Blomster, men i rød
Camaïeu (et Fad i Kunstindu-
strimuseet i København; Fig. 361). Endelig de, der fører Beviser for,
at Rouens blaa Ornamenter er bievne fortsatte udover den første
Periode, idet de er betegnede med Joseph Hannongs Signatur. Men alt
sligt er Undtagelser. Strassborgs Stil i almindelig Forstand er de broget
malede Blomster med fremherskende Brug af rødt og grønt.
I Strassborgs Blomstermaleri af første Rang (Fig. 362) findes ingen
Konturer. Med en vis begrænset Naturalisme er Blomsterne malede
saaledes, at selve Farvestrøget langs Formen angiver Omridset af denne.
Hvad specielt de røde Blomster angaar, er de i Skyggesiden malede med
den fulde, dybe Farve, der paa sine Steder kan være saa fed, at den lig-
ger som en Emalje ovenpaa Tinglasuren. I Lyssiden er de røde Blom
ster derimod stregschatterede med mere eller mindre udvandede Tonei
af Farven, der i det højeste Lys giver Plads for den hvide Glasur. Grønt
er ikke anvendt efter samme Princip, men altid malet med fuld I aivl ’
paa hvilken Skyggerne derefter er stregschatterede med sort. Visse Me -
lemfarver er ikke opnaaede ved Blandinger af Farverne paa 1 aletten
men ved Stregschattering med én Farve paa en Bund af en anden. Det