Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
midt i den Landsstrækning, hvor Moustiers’ Indflydelse maaske var
størst. Udenfor denne Indflydelse stod, synes det, MONTPELLIER
hvor André Philip fra Marseille fra 1750 var i Virksomhed og bl. a. ud-
førte de mærkelige Fayencer med Blomster paa gul Fond (for Tallerken-
ernes Vedkommende udstrækken-
de sig ogsaa til Tingenes Bagside),
hvilke ikke mindst er bemærkel-
sesværdige ved at have tjent til
Forbillederi Moustiers paa en Tid,
paa hvilken denne By ellers selv
var Forbilledet for næsten utallige
franske Fabriker.
Over alle disse mindre Fabriker
hæver sig højt MARSEILLE’S,
hvis Fayencer maa siges at være
paa lidt nær de skønneste af alle
franske Fayencer med muffel-
brændt Dekoration i det sachsiske
Porcellænsmaleris Stil.
I nder Ledelse af Italienere blev
der allerede i det 16de Aarhun-
dred udført ægte Fayencer i denne
By. Men vi overspringer deres
Forhistorie og begynder med den
Fabrik i Forstaden Saint-Jean-
du-Désert, som vi allerede har om-
talt, og om hvilken man vil erin-
dre, at dens Ledelse 1679 (eller
maaske allerede 1677?) overdroges
Joseph Clérissy, en Søn af Antoine
i Moustiers. Da Joseph Clérissy
af hans Fabrik over til hans æld-
' sig ned i
Fig. 387. Laag-Krukke i Nevers’ Stil. Saint-
Jean-du-Desert-Fabriken, 18de Aarhundrcds
Begyndelse. Samlingen B. Bernard.
1685 døde i Fattigdom, gik Ledelsen
ste Søn, Antoine, og hos ham forblev den, til han i 1733 slog sig 1
selve Marseille. Her var kort efter Aarhundredets Midte allerede ti
Fayencefabriker i Virksomhed, hvis Produkter fandt saa rivende Af-
sætning i Levanten og i de franske Kolonier, at der alene til Vestindien
i 1766 indførtes for over 100,000 livres marseillanske Fayencer.
De glimrende Forretninger skyldtes en glimrende Kunst, som Byen
støttede ved en i 1756 oprettet Malerskole, der oplærte unge Mennesker
til at tegne og male for Manufakturerne. Efter alt at dømme maa denne
Skole have været enestaaende dygtigt ledet og ledet efter mærkelig mo-