Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

319 derne Principer. Thi hvad der udmærker Marseilles Fayencer frem for Strassborgs og andre, hvis dekorative Motiver har et Forhold til Na turen, er en Intimitet i dette Forhold, som ellers ikke laa til Tiden. Tydelig nok lærte Tegneskolen i Marseille sine Elever at undgaa al Kon- vention og Skabelon ved at søge lige til Naturen og øse af dens uendelige og endnu ubrugte Rig- dom. Det er dette Førstehaands- forhold til Naturen, navnlig til Blomsterne, som Marseilles Fay- encer skylder deres uforgænge- lige Ungdom og Friskhed. Af de mange Fabriker i Byen 1 det 18de Aarhundred maa vi lige nævne Louis Leroy’s (fra 1741) og Antoine Bonnefoy’ s (fra 1777) for derefter at fremhæve tie fire berømteste: Fauchier’s, Veuve Perrin's, Joseph Robert's °g Honoré Savy’s. Af disse er Fauchier’s Berøm- melse af ret ny Dato. For saa vidt hans Arbejder tidligere var kendte, galdt de for at hidrøre fra Moustiers; det var først den tidligere berørte Fig. 388. Fad i Savonas Stil. Saint-Jean-du- Désert-Fabriken, 18de Aarhundred. Samlingen Trabaud. Fig. 389. Terrin, dekoreret med Fisk ni. ni. i Muffelfarver. g Veuve Perrin's Fabrik, Marseille, ca. 1750-70. Samlingen Aicard. ßordopsats med Ind- skriften Joseph Fauchier à Marseille à la Bourgade (Pig. 385), som berigtige- de denne Fejltagelse. Ved Ordet »Bourgade«, som betyder et befolket Cen- trum i en stor Bys umid- delbare Nærhed, synes der her bevislig at være sigtet til Saint-Lazare udenfor Marseilles Porte- Aix, hvor en vis Étien- ne Héraud havde haft en Fabrik. Det var denne, > Fauchier overtog 1711. Senere drev han den sammen med en eveu, Joseph (II) Fauchier, til hvem den gik over efter den ældres Dø En Søn af ham, Joseph-François-Marie Fauchier, fortsatte