ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Førs…nce, Maiolika, Stentøj.

Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Forfatter: Emil Hannover

År: 1919

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 574

UDK: 738 Han

Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 614 Forrige Næste
 320 heden, om hvilken den sidste Efterretning er fra 1794. Efter dens Stifter er i vore Dage en Gade bleven opkaldt paa dens gamle Grund. Veuve Perrin s Fabrik oprettedes 1740 af Claude Perrin, men fik først efter hans Død 1748 og under Ledelse af hans mægtig driftige Enke den Plads i første Række blandt Fabrikerne i Marseille, den se- nere hævdede med Glans. Nogle Aar efter at have overtaget den gik Perrins Enke i Kom- pagni med Honoré Savy. End- nu i 1770 existerede denne Al- liance. Da den snart efter hæ- vedes, indgik den energiske Dame i et Firma med François Abellard, i hvilket hun ogsaa optog sin Søn. Efter at hun mod Slutningen af sit Liv hav- de forsøgt sig ogsaa i Porcel- lænsfabrikation, døde hun 1793. Medens Veuve Perrin endte med Porcellænet, synes Joseph Robert at være begyndt sin Løbebane med samme, og han forbandt og- saa senere en Porcellænsfabrik med den Fabrik for Fayence, som han grundede i 1754 efter forinden at have arbejdet hos en Fabrikant ved Navn André Estieu, der var gift med hans Moder i 2det Ægteskab. Om hans Fabrik er ellers kun at berette, at den blomstrede uophørlig under hans Haand. Og stort mere er der heller ikke at sige om den fjerde af de berømte Fabriker i Marseille, Honoré Savy’s. Efter at have opløst sit Kompagni- skab med Veuve Perrin etablerede Savy sig selvstændigt. Og Heldet fulgte ham. Han havde endog sit eget Skib, paa hvilket han udførte sine Varer til fjærne Lande. I lige interessantere end Fabrikernes Historie er her, som altid, deres Frembringelser. De ældste — fra Saint-Jean-du-Désert-Fabriken — er, som det bl. a. kan ses af et af Antoine Clérissy signeret og 1697 dateret Fad med en Fremstilling efter Tempesta i de Moustiers’ske »Jagtfade«s Stil, malede i blaat og Mangan, som Regel konturerede med sidstnævnte Farve. Et Fad af Clérissy, betegnet 1718 (Fig. 386), viser videre, at heller ikke den Moustiers-Berain’ske Stil var fremmed for denne Fa- brik, der efter de seneste Undersøgelser af Arnauld d’Agnel (la faïence et la porcelaine de Marseille) overhovedet synes at have haft en langt