Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
320
heden, om hvilken den sidste Efterretning er fra 1794. Efter dens
Stifter er i vore Dage en Gade bleven opkaldt paa dens gamle Grund.
Veuve Perrin s Fabrik oprettedes 1740 af Claude Perrin, men fik først
efter hans Død 1748 og under Ledelse af hans mægtig driftige Enke
den Plads i første Række blandt
Fabrikerne i Marseille, den se-
nere hævdede med Glans. Nogle
Aar efter at have overtaget
den gik Perrins Enke i Kom-
pagni med Honoré Savy. End-
nu i 1770 existerede denne Al-
liance. Da den snart efter hæ-
vedes, indgik den energiske
Dame i et Firma med François
Abellard, i hvilket hun ogsaa
optog sin Søn. Efter at hun
mod Slutningen af sit Liv hav-
de forsøgt sig ogsaa i Porcel-
lænsfabrikation, døde hun 1793.
Medens Veuve Perrin endte
med Porcellænet, synes Joseph
Robert at være begyndt sin Løbebane med samme, og han forbandt og-
saa senere en Porcellænsfabrik med den Fabrik for Fayence, som han
grundede i 1754 efter forinden at have arbejdet hos en Fabrikant ved
Navn André Estieu, der var gift med hans Moder i 2det Ægteskab.
Om hans Fabrik er ellers kun at berette, at den blomstrede uophørlig
under hans Haand.
Og stort mere er der heller ikke at sige om den fjerde af de berømte
Fabriker i Marseille, Honoré Savy’s. Efter at have opløst sit Kompagni-
skab med Veuve Perrin etablerede Savy sig selvstændigt. Og Heldet
fulgte ham. Han havde endog sit eget Skib, paa hvilket han udførte
sine Varer til fjærne Lande.
I lige interessantere end Fabrikernes Historie er her, som altid, deres
Frembringelser. De ældste — fra Saint-Jean-du-Désert-Fabriken — er,
som det bl. a. kan ses af et af Antoine Clérissy signeret og 1697 dateret
Fad med en Fremstilling efter Tempesta i de Moustiers’ske »Jagtfade«s
Stil, malede i blaat og Mangan, som Regel konturerede med sidstnævnte
Farve. Et Fad af Clérissy, betegnet 1718 (Fig. 386), viser videre, at
heller ikke den Moustiers-Berain’ske Stil var fremmed for denne Fa-
brik, der efter de seneste Undersøgelser af Arnauld d’Agnel (la faïence
et la porcelaine de Marseille) overhovedet synes at have haft en langt