Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
322
Perrin’s Fabrik som ingen anden at drage Fordel af denne Situation.
Alt vidste den overhovedet at udnytte til sin Fordel under sin lige kloge,
kunstneriske og energiske Ledelse. Saaledes ogsaa sin Beliggenhed. I
dens nydelige dekorative Anvendelse af Fisk, Sødyr og Havplanter
Fig. 392. Urtepotte, dekoreret med Blomster i Muffel*
farver. Veuve Perrin’s Fabrik, Marseille,
ca. 1750—70. Samlingen Th. Mantz.
(Fig. 389) aner man Havne-
byen Marseille, i dens blaa
Mariner Middelhavet (Fig.
390), i mange af dens Land-
skaber med de lave Højder
og de farvede og lysende
Lufte det dejlige Land Pro-
vence. Ogsaa Tiden, som de
tilhører, afspejler Veuve Per-
rin’s Fayencer paa mange
forskellige Maader. Natur-
ligvis først og fremmest med
deres Former, der snart er i
ren Rococo, snart i den gryen-
de, snart i den fuldbyrdede
Louis XVI-Stil. Men tillige i Dekorationerne. I mangfoldige Stykker
sporer man f. Ex. Tidens Sværmeri for Ruiner (Fig. 391), i ikke faa
dens romantiske Tilbøjelighed for Orienten. Og først og sidst dens dybe
Glæde over Blomsterne. Veuve Perrin anvendte dem overalt, snart strø-
ede, snart i Guirlander, snart i Buketter, snart næsten-naturalistisk som
paa det sachsiske Porcellæn (Fig. 392), snart i en let kinesisk Omskriv-
ning, snart i den fransk-kinesiske Anretning (Fig. 393), som Pillement
havde bragt paa Mode med sine Ornamentstik, altid med en Smag og
Ynde, som man maaske vilde have været tilbøjelig til at skrive for Reg-
ning af den kvindelige Ledelse af denne Fabrik, hvis ikke Blomster var
bievne anvendte med lige saa stor Ynde og Smag og maaske endnu
større malerisk Sans af Veuve Perrin’s Rival, Joseph Robert. Den lidt
yngre Fabrik stod i det hele den lidt ældre saare nær, og naar ikke deres
Frembringelser er signerede, er det jævnlig umuligt at skælne den ene
fra den andens. For Robert’s Produktion er det karakteristiske dens
umiskendelige Præg af at skyldes en Fabrik, hvis Dekoratører gik fra
Porcellæn til Fayence og fra Fayence til Porcellæn uden at behøve at
ofre det ene og andet Materiale særlige Hensyn. Thi Robert’s Fayence
stod i Henseende til Finhed, Renhed, Blankhed ikke tilbage for Por-
cellænet, adskilte sig kun fra dette ved det Fortrin, som al Fayence
har i sin Glasurs Fedme og Fylde. Robert er knap saa omfattende i
sine Dekorationsmaader som Veuve Perrin, men betegner til Gengæld