ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Førs…nce, Maiolika, Stentøj.

Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Forfatter: Emil Hannover

År: 1919

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 574

UDK: 738 Han

Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 614 Forrige Næste
den højeste Grad af Fuldkommenhed indenfor de færre Omraader,~han dyrkede. Særlig skattet er nuomstunder hans Camaïeu i Sepia ( g. > selv synes han at have haft et Sværmeri for grønt og rosa. > Camaïeu har han malet, og i Forgyldning drev lian det saa v i Fig. 393. Fad, dekoreret i pllemen|’s S“ ™Clapper“?& Fabrik, Marseille, ca. 1750—7U. stundom udelukkede alle Farver for blot at arbej e mC Perrin’s, hans Motiver angaar, er de paa lidt nær de samme som om. Ogsaa han malede med Forkærlighed Blomster, som g Fir_ sværmes af Insekter, desuden Frugter, Køkkenui er, > Land- føddede og Fugle. Til hans skønneste Dekorationer ioic ß t skaber, og hans »scènes champêtres«, hvilke han yn e Medaljoner (Fig. 395). I denne store Maler stak der desuden^ sto Modeller. Frit modellerede Blomster forekommer 1 ° R hans Arbejder, og fra Hanke og Fødder paa anS t ind paa Kor. 396) fortsætter den plastiske Udsmyknin^ ærdig i Form som pus af Tingen for at gøre denne ligesaa e Robert’s Fabrik, men i Farve. Ogsaa selvstændig Plastik udgie perrin’s. Der kendes i saa Henseende stod den vistnok tilbage or Mesterværk som den i hvert Fald ikke fra Robert’s Haand e g ßog afbilder under Fontæne med Amfitrites Triumf, vi efte " , -den Vedkommende Fig. 397. Men ikke mindst for de plastiske ^^ndre. En stor er Marseille-Fabrikerne vanskelige at skæ han af Andel i disse Arbejder synes Honore avyZ af Akademiet i Mar- Profession var Maler, som saadan ene g Vnhbergrøn Farve seille. Hans Specialitet var, som allerede antydet, en »t en enestaaende Klarhed og Dybde. Den brugte han