ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Førs…nce, Maiolika, Stentøj.

Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Forfatter: Emil Hannover

År: 1919

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 574

UDK: 738 Han

Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 614 Forrige Næste
324 andre Farver, dels i Camaïeu-Maleri af Blomster og Landskaber (Fig. 398-400). Paa Tallerkener fra hans Fabrik er Bunden hyppig dekoreret polykromt, Kanten i grønt. En sjælden og meget smuk Virkning har lian med en dyb grøn, næsten sort i Forening med en lysere grøn og en Fig. 394. Vaskefad med Medaljon i Sepia-Camaïeu. J. Robert’s Fabrik. Marseille, ca. 17(50—80. Samlingen Arnavon. purpurrød naaet i en Hænge-Jardinière i Sèvres, der med sin Indskrift »Vive le tiers état« betegner sig selv som hørende til de »patriotiske« Fayencer, men som kunstnerisk hæver sig over alle andre saadanne (Fig. 401). løvrig var hans Repertoire væsentlig det samme som Veuve 1 errin s og Robert s. Et meget omtalt Besøg, som Monsieur (Kongens Broder) aflagde ham i 1777, skaffede ham Tilladelse til fremtidig at føre en >>fleur de lis<< soin Mærke. Trods denne kongelige Udmærkelse og enkelte udmærkede Arbejder maalte hans Fabrik sig dog knap med de to andre, med hvilke den i den almindelige Samler-Bevidsthed staar sidestillet. Dens Farver har ikke de andres Glans og Friskhed og viser heller ikke altid i Farvernes Sammenstilling den samme sikre Smag. Af Marseille-Fabrikernes Fayencer synes i vore Dage de sepiamalede at staa højst i Kurs. Som altid er det de i teknisk Henseende sjældne eller i kunstnerisk Henseende fremragende for ikke at tale om de i alle Henseender mest typiske Stykker fra hver Fabrik, som skattes højest. For at et Stykke fra Veuve Perrin-Fabriken skal være repræsentativt, maa det have Forgyldning; en Fayence af Honoré Savy uden hans be- rømte Kobbergrønne er ingen »rigtig« Savy. Sligt har Falsknerne natur- ligvis forstaaet, og derfor skal der ikke meget Held til at »finde« Veuve Perrin’s sammenskrevne VP eller Savy’s Lilje netop paa en Tallerken