Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

endnu, samme Aar den Fabrik, der indtil videre maa nævnes som den 3die tyske i Rækken. Dens første Arbejdere kom fra Holland, og dens Virksomhed synes hurtigt at være kommen i Gang. Uvist af hvilken Grund kunde dog dens Stiftere ikke faa deres Privilegium forlænget, og heraf benyttede deres Værkmester, Johannes Bal- ly, sig til at faa det tildelt (1679). Efter hans Død, 1688, gik det over til hans Enke, og da ogsaa hun var død (1693), faldt Fabriken tilbage til sin ene Grund- lægger, Daniel Behaghel, i Kompagni med Enken efter den anden, Johanna van der Walle. Efter gen- tagne Ejer-Skifter tilfaldt den 1726 Heinrich von Al- phen. Fra 1740—75 inde- havdes den af dennes Søn, Hieronymus von Alphen, senere af et Konsortium, Fig 411. Kakkel af en Ovn, udført af J. O. bess os M. D.May for Heinr. Camp. Hamborg, 1752 Museet i Hamborg. Marlin, Dangers et Co., der 1787 havde faaet et Privilegium for 20 Aar. Allerede syv ar e den dog paa andre Hænder, Daniel Toussaint s, og i 1797 oik e lig over til Jacob Achilles Leisler, under hvem den synes at være g ind omkring 1806. , , Endnu for faa Aar siden var dens Frembringelser næs en ’ idet de cirkulerede under andre Navne, derunder ofte De s. < at Ernst Zeh’s store Monografi fra 1913 foreligger, er c e i eve at danne sig et Overblik over en Række af Fabrikens yper, se flere af dem har en ofte fortvivlende Lighed med andre yers, n l,8l‘dr““tétPeriode, som Zeh regner fra 1661—1700 star Fabriken under hollandsk Indflydelse. Der males paa hollan s 18 i blaa Camaïeu, men i Stedet for med sort kontureres ei i og der arbejdes her, som vistnok overalt udenfor Hol and uden den »Kwaart«, som har givet Delfts Fayencer deres Farvers ys ra ■ tigt udvikler der sig nogle Former, som vedblev at være YP Hanau, selv om de med eller uden smaa Afvigelser senere ® Frankfurt. Det gælder en langhalset, let næbbet Kande (»Enghalskn g )