Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

340 med Tinlaag, ægformet Korpus og bred Fod, som ofte er styrket med en Ring af Tin (Fig. 412), gælder ogsaa en anden Kande, der ligeledes har en bred og ofte med Tin indfattet Fod, et skraatfoldet Korpus, en horizontalt-rillet Hals med Tin-Laag og ofte med en flettet, »Zopf-formet« Hank med Udløb i to Krøller (Fig. 413), Fig. 412. Blaamalet Kande („Enghals- krug“) med det v. Auflese ske A aaben. Hanau, 17de Aarhundreds Slutning. Kunstindustrimuseet i København. gælder endelig nogle Fade og Tallerke- ner, som er radialt foldede, idet de dog i nærmeste Omegn af Centrum enten er plane eller let konvexe (Fig. 414). Ved Siden deraf optræder mere almindelige Former (f. Ex. den 9-buklede Tallerken), hvis Hanauer-Herkomst dels er fast- slaaet gennem deres Mærker, dels gen- nem Dekorationen. Hvad denne sidste angaar, bestaar den i de langhalsede Kander hyppigt kun i et Vaaben, i de skraatfoldede oftest af Strøblomster, livis Mellemrum er udfyldte af Hjul-, Krans- eller Kors-dannende Sammen- stillinger af Punkter, som gærne et eller andet Sted giver Plads for en Fugl med udspilede Vinger. Denne Dekorations- maade, der synes skabt af Fabriken i Hanau, er dens mest typiske og hyp- pigst forekommende. Ogsaa paa Taller- kener optræder den. Oftere er dog saa- danne efter kinesiske Forbilleder dekorerede med figurstafferede Land- skaber, som.man ogsaa kan møde baade paa de foldede Kander og paa Kander af en mere almindelig hollandsk Karakter. Paa de sidste er Halsen som Regel dekoreret med et symmetrisk ordnet Bladornament efter hollandsk Forbilled. I Fabrikens 2den Periode, som Zeh har begrænset med Aarene 1700 og 1740, og i hvis sidste 14 Aar Heinr. von Alphen var dens eneste Indehaver, fortsattes Traditionerne fra den første Periode. For Fa- briken i Hanau var de langhalsede Vaabenkander da bievne en fast- slaaet Specialitet, som dyrkedes lige til det sidste. Ligesaa de skraat- foldede Kander med Fuglene, Strøblomsterne og de sammenstillede Punkter. Men Strøblomsterne bliver i denne Periode mindre end i den foregaaende, Fuglene flere, Punkt-Sammenstillingerne tættere. Lige- som denne Stil ved Formindskelse og samtidig Formering af de enkelte Motiver vandt i Ejendommelighed, saaledes vandt et andet af Fa-