ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Førs…nce, Maiolika, Stentøj.

Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Forfatter: Emil Hannover

År: 1919

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 574

UDK: 738 Han

Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 614 Forrige Næste
374 Fig. 456. Apothekerkande med det sachsisk- polske Vaaben. Tilskr. Eggebrecht. Dres- den, 1718. Saml. Iliesebieter, Oldenburg. dens seneste Tid foreligger der nu Bevis-Stykker. Hovedvidnet desan- gaaende har været en Apothekerkande, der ved Lanna’s Auktion gik over i Dresdens Porcellænssamling, og som ganske analogt med de nys- nævnte Apothekerkar fra Hofapo- theket i Dresden var dekoreret med det sachsisk-polske Vaaben og Mo- nogrammet Augustus Rex, men som i Modsætning til hine og hele den Gruppe, den tilhører, er betegnet D. H. og derunder »1781«. Da August den Stærke ved den Tid forlængst var død og det sachsisk-polske Vaaben ude af Verden, kan den saaledes mærkede Kande ikke godt forklares anderledes end som udført til Supplering eller Forøgelse af det gamle Hof-Apotheks Udstyr. Men da ligger det nær at tyde Mærket D. H. som »Dresden — Hörisch«. oe dermed har flere hidtil ubestemme- lige Fayencer fundet deres Rubrik. Der findes derimellem ogsaa Stykker i flere Højildsfarver; men de fleste er blaamalede. Det er dels Taller- kener, dels Krus, snart dekorerede med Blomster, snart med en Figur, en enkelt Gang med Arkitektur. For de flerfarvedes Vedkommende er en kornblomstblaa og en gulgrøn bievne fremhævede som karakteristi- Fig. 457. Stengods. Hubertusburg, 18de Aarhundreds Slutning. Kunstgewerbemuseum, Dresden. ske. Men tarvelige baade i teknisk Henseende og kunstnerisk som disse sene Ting fra Dresdens gamle Fayencefabrik er, har de iøvrig kun en ren historisk Interesse og næppe Krav paa yderligere Omtale her.