Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

377 at oprette en ny Fabrik i Berlin, men om dens Frembringelser vides intet. Det er, synes det, til en af Christian Friedrich Rewendt ca. 1740 grundlagt Fabrik i POTSDAM, man maa henføre en Række Fayencer, som paa én og samme Tid hører til de fortrinligste Efterligninger af Delfts Fayencer og dog i mange Tilfælde har et Særpræg, der gør dem kendelige fra disse. Da Christian Friedrich Rewendt døde 1768, gik hans Virksomhed i Arv til Brødrene Fried- rich Wilhelm og Johann Christian Rewendt. Efter at denne sidste fra 1770 var bleven eneste Indehaver, maatte han i 1775 lade sig erklære konkurs, og en »Stuccator und Fayen- ce-Fabrikandt«, Sartory, der formodentlig var en af hans Kreditorer, overtog nu Fabriken for senere (1790) at sælge den til Generalinde v. Linckersdorff. For kongelig Regning grun- dede Sartory samme Aar en ny Fabrik i Pots- dam, der 1792 roses »wegen der vorzüglich schönen Fasson ihrer Arbeiten«. Der vides iøvrig næppe andet om den end, at den i 1800 solgtes til Gottfried B. von Eckardtstein. Paa Grundlag af en i Kunstgewerbemuseum i Berlin bevaret blaamalet Krukke med Be- tegnelsen Potsdam — 1740 (Fig. 459) har i 1912 den store Samler og fortjente Forsker, O. Riesebieter i Oldenburg, for første Gang Fig. 460. Laagvase, dekoreret i Højildsfarver paakobaltblaa Grund. Potsdam, ca. 1740—50. Kunstgewerbemus., Berlin. sammenstillet en Gruppe Fayencer, der hidtil har gældt for at være »Delft«, men som ret besete adskiller sig fra de gængse og kendte hol- landske Typer. For det første har disse Fayencer i Modsætning til Delfts en stærkt rødlig Skærv. For det andet er deres Formverden paa en Række afgørende Punkter forskellig fra Forbilledets, idet de fleste Vaser (Fig. 460), Flasker, Krukker o. 1. har snævrere indsnørede Profiler og gennemgaaende er slankere end Delfts tilsvarende Fayencer, foruden at de, i Lighed med disse, men hyppigere end de, er lodret rib- bede eller rillede. Endelig har de ogsaa dekorative Motiver fælles, der, ligesom Formerne, gaar tilbage til Delft, og dog har faaet visse Tilsnit af tydelig fælles-stedlig Natur. Paa Krukken i Berlin er Hoved- motivet en Paafugl mellem kinesiske Blomster, og dette Motiv vender i disse Fayencer paafaldende ofte tilbage. Det samme gælder et Baand- Ornament med Spiraler. Fra Stykke til Stykke har nu Riesebieter vist os Sammenhængen indenfor den Gruppe, lian har udsondret, og i hvil-