Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Fig. 459. Blaamalet Krukke. Potsdam, 1740. Kunstgewerbemuseum, Berlin. blev den solgt til en Leipziger-Købmand, under hvem den yderligere forfaldt, indtil den omkring 1848 sov ind. Fra dens senere Tid kendes næppe andet end almindelige Brugsvarer. Dens bedste Frembringelser er dens Efterligninger af Wedgwoods Mo- deller (Fig. 457); men de er vanskelige at paavise, idet de i Lighed med flere andre tyske Fabrikers Frembringelser af lignende Art paa bedragerisk Maade er stemplede »Wedgwood« i det Øje- med at fortrænge den engelske Vare fra det tyske Marked. I større Antal existerer de heller næppe, thi de var af et skrøbeligt Stof og havde en stærkt krakelerende Glasur. Fra Tän- nichs Tid er enkelte Stykker af halv- ægte Fayence bievne fremdragne, saa- ledes et Par store Vaser, hvoraf den ene (i Kunstgewerbemuseum i Dresden, Fig. 458) er dekoreret med Blomster i Muffelfarver paa citrongul Blyglasur, medens den anden (i Samlingen Ries- bieter, Oldenburg) er dekoreret med en Buket i Purpurfarver paa søgrøn Grund. Den sidste Vase er ubetegnet, den første derimod betegnet med et af tre Stjærner omgivet Træ med Underskriften Hubertusburg og derunder atter Tännichs T. Paa en med Blomster i Porcellænsstil dekoreret hvid Tallerken i tysk Privateje fore- kommer Signaturen H(ubertusburg) med et T(ännich) under. Stengodset brugte man, som sagt, at stemple »Wedgwood«. Først i det 19de Aar- hundred kom et Stempel med Stednavnet i Brug. Den Funcke’ske Fabrik i BERLIN, fra hvilken Peter Eggebrecht for- menes at være bleven indforskreven til Dresden, var ikke den ældste i den preussiske Hovedstad, heller ikke den eneste. Allerede paa den store Kurfyrstes Tid blev der her indkaldt en »Porcellain-Macher« fra Delft, for livem der ved Potsdamer Thiergarten blev indrettet en Fa- brik, som efter nogle Aars Forløb blev overflyttet til Berlin. Her vir- kede fra ca. 1700 Cornelius Funcke, fra hvis Fabrik der i Charlotten- burg Slot skal findes en stor Bordopsats med den brandenburgske Ørn samt to Jardiniérer med Kurfyrst Frederik Ill’s, den senere Frederik I’s Monogram, hvilket ogsaa ses paa nogle Fade i Hohenzollermuseet i Schloss Monbijou. I 1765 fik Carl Friedrich Liidicke Privilegium paa