Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

386 faste Væg har en gennembrudt Væg, dels af Fade, Tallerkener osv. med gennembrudte Kanter i Lighed med dem, som Porcellænsfabri- kerne mange Steder havde indført. Hvor Maskerne krydses i Mündens Netværks-Fayencer, sidder der som Regel en lille Forglemmigej eller Fig. 469. Daase i Form af en Hjort, malet i Man- gan og grønt. Lesum, 18de Aarh.s 2den Halvdel. Vestlandske Kunstindustrimuseum, Bergen. anden malet Blomst i svagt Relief. Mere fremherskende end den blaa (som dog ogsaa op- træder alene) er i disse Fayen- cer den manganviolette og en mat grøn; tillige forekommer en gul, — alt i Højildsfarver; ligesom Wrisbergholzen synes heller ikke Münden nogensinde at have taget sin Tilflugt til Muffelfarverne. Med grønt og violet alene er ikke destomin- dre en Gruppe dekoreret med Landskaber eller Blomster i Meissens Stil. Fabrikens Mærke var snart et M, snart tre Halv- maaner, som fandtes i det v. Hansteinske Vaaben, og som gærne er ledsagede af Malermærker. I Hamborg findes en smuk Samling Net-Varer, derimellem en mægtig Punschebolle, som er dekoreret i de nysnævnte fire Højildsfarver. Rig- holdig repræsenterede er de Hannoveranske Fayencer ogsaa i Kunst- gewerbemuseum i Leibnitzhaus i Hannover. Hvorvidt nogle udmærkede Ovne, som ses her, bl. a. en helt hvid i Ludvig XVI’s Stil og en blaat dekoreret med galante Scener, er fra Hannover, skal vi lade usagt. Det pragtfulde Værelse, som helt er dækket med store blaa Fliser med Jagtscener fra Slottet Ruthe ved Sarstedt (ca. 1760), synes de stedlige Autoriteter snarest tilbøjelige til at henføre til Braunschweig. I AUMUND ved Vegesack, beliggende nordvest for Bremen, i sin Tid tilhørende Hertugdømmet Bremen, nu i det Hannoveranske, blev der 1751 oprettet en Fabrik af tre Bremer-Købmænd, Johan Chri- stoph Mülhausen samt Dietrich og Wilhelm Terhellen. Sin første Væfk- mester fik den i Joh. Christoph Vielstich, der de nærmeste Aar forud havde arbejdet hos Hamborg-Ovnmageren Henning Dettleff Hennings (se under Hamborg p. 338). Allerede i 1757 var Fabriken omtrent bankerot. Men Albrecht v. Erberfeld fra Bremen, som købte den, søgte at holde den paa Fode ved at give den en Strassborger til Værkmester og indkalde schwabiske Arbejdere. Dog forgæves: efter faa Aars For-