Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

387 løb maatte den opgives. Paa Grund af disse Forhold blev dens Pro- duktion næppe stor. I hvert Fald synes kun faa Stykker bevarede. De er enten — som en naturlig malet Melon paa en hvid Tallerken i Hamborg — mærkede M. T. T. (Grundlæggeren Mülhausen og Brød- Fig 470 Gruppe af Fayencer, for Størstedelen dekorerede i blaat og Mangan Autnund og Lesum, 18de Aarhundreds 2den Halvdel. Gewerbemuseum, Bremen. rene Terhellen), eller — som en blaamalet Terrin i Bremens Kunst- gewerbemuseum - D & WT (d. v. s. D. & W. Terhellen efter Mül- hausens Død), eller — som et cylindrisk brogetmalet Krus samme- steds med Kinesere mellem Palmetrær (Fig. 468) - AvE (d. v. s. Al- brecht v. Erberfeld). Som man vil kunne begribe alene af de her an- førte Exempter, der er af saa højst forskellig Natur, lader der sig næppe paapege Kendetegn, der er absolut karakteristiske for denne Fabriks Fayencer. De hører til de ikke faa fra de mindre tyske Fabriker, man foreløbig gør bedst i at nøjes med at rubricere efter Mærkerne. Efter at have arbejdet i Aumund i Fabrikens første Aar slog Joh. Christoph Vielstich sig ned i det nærliggende LESUM, hvor han vir- kede til sin Død 1794. I Museet i Hamborg findes en blaat dekoreret Terrin med et Vaaben og med en opstaaende Blomst paa Laaget i Lighed med den, der ovenfor er nævnt som karakteristisk lor Zerbst. Ifg. Brinckmann skal Vielstich iøvrig foruden almindelige Brugsvarer