Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
388
have udført Thebordsplader, Skrivetøjer, Potpourri-Krukker, Melon-
daaser, Frugtkurve, Vægfliser og Ovne, de sidste saavel brune og sorte
som marmorerede og malede i blaat paa hvidt. I det Vestlandske
Kunstindustrimuseum i Bergen findes en Smørdaase i Form af en
Fig. 471. Blaamalet Blomsterkrukke.Tilskreven
Osnabrück, 1727 -28. Saml. Laporte, Linden.
manganmalet liggende Hjort, der
hviler paa grønt Græs (Fig. 469).
En lignende Daase, der har Form
af en Hund, tilhører Gewerbemu-
seum i Bremen, hvor Fabriken
desuden er repræsenteret bl. a.
med manganstænkede Cylinder-
krus med udsparede Blomster og
galoperende Heste, blomstermale-
de Blækhuse og en gennembrudt
Kurv med tilhørende Fad (Fig.
470), — altsammen nette Ting,
som dog langt overgaas af en ud-
mærket. blaamalet Ovn med Jærn-
Underdel samt nogle Kakler med
Billeder i violet og grønt, der
navnlig med deres blaamalede
ornamentale Rammer peger i Ret-
ning af det nærliggende Hamborg og næsten kunde se ud til at skyldes
en af Ovn-Dekoratørerne fra denne By. Skærven i Lesums Fayencer
er rødlig, Glasuren kun sjældent ren hvid, ofte gullig eller blaalig, Far-
verne jævnlig matte. Foruden den blaa optræder en Mangan, en flov
blaalig-grøn og en gul i flere Nuancer, hvorimod rødt mangler. Viel-
stich mærkede sine Arbejder i Lesum V eller V I. Eller rettere: Maleren
mærkede dem saaledes, idet han satte en Streg under Mesterens Mærke
og derunder Forbogstavet til sit eget Navn.
Til det 18de Aarhundreds hannoveranske Fabriker, Wrisbergholzen,
Münden, Lesum, har Riesebieter føjet en fjerde: OSNABRÜCKS. Den
fik en kortere Levetid end nogen anden. Thi anlagt 1727 af Ernst
August II, der havde sin Residens i Osnabrück, gik den ind allerede
det følgende Aar efter hans Død. Riesebieter tilskriver den en Gruppe
store, udelukkende i blaa Delftermanér med svære Lambrequins eller
Landskaber dekorerede Blomsterpotter (Urtepotteskjulere), hvis Skærv
er mere rødlig end Delfts, og som delvis liar det Fællestræk, at Han-
kene er formede som Masker (Fig. 471). Nogle af dem er mærkede
raat med en gennemkrydset Cirkel, som efter Riesebieters Opfattelse
er en Hentydning til et Hjul i Byen Osnabrücks Vaaben. Man møder