ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Førs…nce, Maiolika, Stentøj.

Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Forfatter: Emil Hannover

År: 1919

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 574

UDK: 738 Han

Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 614 Forrige Næste
388 have udført Thebordsplader, Skrivetøjer, Potpourri-Krukker, Melon- daaser, Frugtkurve, Vægfliser og Ovne, de sidste saavel brune og sorte som marmorerede og malede i blaat paa hvidt. I det Vestlandske Kunstindustrimuseum i Bergen findes en Smørdaase i Form af en Fig. 471. Blaamalet Blomsterkrukke.Tilskreven Osnabrück, 1727 -28. Saml. Laporte, Linden. manganmalet liggende Hjort, der hviler paa grønt Græs (Fig. 469). En lignende Daase, der har Form af en Hund, tilhører Gewerbemu- seum i Bremen, hvor Fabriken desuden er repræsenteret bl. a. med manganstænkede Cylinder- krus med udsparede Blomster og galoperende Heste, blomstermale- de Blækhuse og en gennembrudt Kurv med tilhørende Fad (Fig. 470), — altsammen nette Ting, som dog langt overgaas af en ud- mærket. blaamalet Ovn med Jærn- Underdel samt nogle Kakler med Billeder i violet og grønt, der navnlig med deres blaamalede ornamentale Rammer peger i Ret- ning af det nærliggende Hamborg og næsten kunde se ud til at skyldes en af Ovn-Dekoratørerne fra denne By. Skærven i Lesums Fayencer er rødlig, Glasuren kun sjældent ren hvid, ofte gullig eller blaalig, Far- verne jævnlig matte. Foruden den blaa optræder en Mangan, en flov blaalig-grøn og en gul i flere Nuancer, hvorimod rødt mangler. Viel- stich mærkede sine Arbejder i Lesum V eller V I. Eller rettere: Maleren mærkede dem saaledes, idet han satte en Streg under Mesterens Mærke og derunder Forbogstavet til sit eget Navn. Til det 18de Aarhundreds hannoveranske Fabriker, Wrisbergholzen, Münden, Lesum, har Riesebieter føjet en fjerde: OSNABRÜCKS. Den fik en kortere Levetid end nogen anden. Thi anlagt 1727 af Ernst August II, der havde sin Residens i Osnabrück, gik den ind allerede det følgende Aar efter hans Død. Riesebieter tilskriver den en Gruppe store, udelukkende i blaa Delftermanér med svære Lambrequins eller Landskaber dekorerede Blomsterpotter (Urtepotteskjulere), hvis Skærv er mere rødlig end Delfts, og som delvis liar det Fællestræk, at Han- kene er formede som Masker (Fig. 471). Nogle af dem er mærkede raat med en gennemkrydset Cirkel, som efter Riesebieters Opfattelse er en Hentydning til et Hjul i Byen Osnabrücks Vaaben. Man møder