Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
■. i
I
389
Fig. 472. Blaamalet Bordopsats. Jever,
ca. 1760—70. Samlingen Kiesebieter,
Oldenburg.
ikke sjældent her i Norden disse Blomsterpotter, der tidligere har
gældt for at være hollandske. Nogen Usikkerhed tør der dog vistnok
siges at hvile over den seneste Bestemmelse af dem.
Naar ogsaa JEVER (nu i Oldenburg, i det 18de Aarhundred en
Enklave af Zerbst) fik sig en Fabrik
for Fayence, skyldtes det den ofte
mødte og mangesteds nærværende
Tännich. I 1760 dukkede han op her
efter Aaret forud at have forsøgt at
grundlægge en Fabrik i det nærliggen-
de Wittmund. Men Vanskelighederne
fulgte ham som sædvanlig i Hælene.
Efter en trang Tilværelse sluttede Fa-
briken efter ikkun 16 Aars Virksom-
hed. Riesebieter, som har skrevet dens
Historie, har af denne fremdraget
Navnet paaModelløren Sebastian Hein-
rich Kirch, der tidligere havde arbej-
det i den Chely’ske Fabrik i Braun-
schweig, og som formenes at have
modelleret nogle af de i Jever udførte
plastisk udformede Arbejder, deri-
blandt en smuk Bordopsats i form af
en Dreng med en Kurv paa Hovedet
(Fig. 472). Den plastiske Karakter i
flere af Jever-Fayencerne, mellem
hvilke der findes Sniørdaaser i Bonn
af Svaner og Terriner med frit model-
lerede Blomster og Blade (Fig. 473), kan dog ogsaa skyldes Indflydelser
fra Braunschweig og Zerbst. Hvad der kendes af Fabrikens I<rem-
bringelser, er kun nogle faa Stykker, alt i alt kun en halv Snes, som
bærer Betegnelsen »Jev« eller »Jever« ledsaget af et Malermærke. Men
disse faa Stykker røber næsten alle, et ret højt Niveau, som gør det
ønskeligt, at flere maa kunne findes i Fremtiden.
Foruden de ca. 50 tyske Fayencefabriker, der her er nævnte, havde
Tyskland naturligvis mange andre i Løbet af det 18de Aarhundred.
»Graesse« bringer Mærker fra endnu en halv Snes. Deriblandt er der
dog nogle, fra hvilke der kun kendes et eneste Stykke (f. Ex. Donau-
wörth), andre, af hvilke Forfatteren aldrig har haft Lejlighed Hl at
se noget eller hvoraf han har set altfor lidt (f. Ex. Dirmstem s ved