Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

gamle tyske Fayencer, skønt stegne stærkt i de senere Aar, dog ikke kan siges ligefrem at opfordre til Forfalskninger. Vi har liggende foran os Katalogerne over Samlingen Lanna, I (1909), Gasser (Febr. 1912), Kitzinger (Maj 1912), alle med tilskrevne Priser, der før Krigen be- tragtedes som normgivende m. H. t. de gamle tyske Fayencer, og vi kan paa dette sikre Grundlag bedømme, hvorledes disse Fayencer gen- nemsnitlig vurderedes før 1914. Det vil under de nugældende Forhold her i Norden sikkert overraske at høre, at der af ca. 540 Stykker tysk Fayence i Kitzingers Samling kun var 145, som opnaaede en Pris af 100 Mark eller derover; af disse 145 var der 15 Stk., som kostede lige 100 Mark, —78, som kostede mellem 100 og 200 M„ — 20, der kostede mellem 200 og 300 M., — 12, der kostede mellem 300 og 400 M„ - 7, der kostede mellem 400 og 500 M., — 6, der kostede fra 500—600 M„ — 3, der kostede fra 600 -700 M., 1, der kostede fra 700—800 M., — 2, som kostede fra 800- 900 M. Kun et eneste Stykke gik i en forholdsvis høj Pris; det var et af de Stykker, hvortil der ovenfor (p. 350) under Omtalen af Bayreuth sigtedes, nemlig et fra denne By hidrørende cylindrisk Krus med Guldkinesere i Herolds Stil. Det solgtes for 2,100 Mark. Ellers kunde paa disse Auktioner almindelige Krus med gode dekorative Egenskaber købes for Priser mellem 100 og 200 M., mindre »Enghalskriige« for Priser mellem 100 og 300 M., smukke Terriner ligeledes for 100—300 M. Selv om imidlertid en Pris- stigning maa antages at være indtraadt paa dette, som paa alle andre Omraader, kan der dog ikke være Tvivl om, at man her i Norden for Tiden overbetaler de gamle tyske Fayencer — ligesom de danske, svenske og norske — kolossalt, idet man glemmer, at de, selv naar de er bedst, dog næsten altid staar tilbage for deres Forbilleder i Frank- rig og i Delft. Ved at give dette Afsnit Overskriften »Tyskland og dets Kreds« (mod Syd og Øst) har vi lovet en hel Del mere, end vi i Virkeligheden er i Stand til at holde. Thi de schweiziske Fayencers Historie er endnu altfor utilstrækkelig belyst til her at kunne gøres til Genstand for en lignende udførlig Oversigt som de tyske, og i endnu højere Grad gælch'1 dette de polske, for ikke at tale om de russiske. Bedre underrettede er vi om de østrig-ungarske. Men naar man fradrager Fayencerne fra Holitsch, hører de østrig-ungarske for Størstedelen ind under »Folke- kunsten«, hvilken vi — som allerede sagt i vort Forord — har maattet udelukke fra Betragtning i denne Bog for ikke at komme hinsides det mulige ni. H. t. Bogens Omfang. Paa den anden Side frembyder disse folkelige Fayencer fra Østrig-Ungarn jævnlig nok saa dekorative Egen-