Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
gamle tyske Fayencer, skønt stegne stærkt i de senere Aar, dog ikke
kan siges ligefrem at opfordre til Forfalskninger. Vi har liggende foran
os Katalogerne over Samlingen Lanna, I (1909), Gasser (Febr. 1912),
Kitzinger (Maj 1912), alle med tilskrevne Priser, der før Krigen be-
tragtedes som normgivende m. H. t. de gamle tyske Fayencer, og vi
kan paa dette sikre Grundlag bedømme, hvorledes disse Fayencer gen-
nemsnitlig vurderedes før 1914. Det vil under de nugældende Forhold
her i Norden sikkert overraske at høre, at der af ca. 540 Stykker tysk
Fayence i Kitzingers Samling kun var 145, som opnaaede en Pris af
100 Mark eller derover; af disse 145 var der 15 Stk., som kostede lige
100 Mark, —78, som kostede mellem 100 og 200 M„ — 20, der kostede
mellem 200 og 300 M., — 12, der kostede mellem 300 og 400 M„ -
7, der kostede mellem 400 og 500 M., — 6, der kostede fra 500—600
M„ — 3, der kostede fra 600 -700 M., 1, der kostede fra 700—800
M., — 2, som kostede fra 800- 900 M. Kun et eneste Stykke gik i en
forholdsvis høj Pris; det var et af de Stykker, hvortil der ovenfor (p.
350) under Omtalen af Bayreuth sigtedes, nemlig et fra denne By
hidrørende cylindrisk Krus med Guldkinesere i Herolds Stil. Det
solgtes for 2,100 Mark. Ellers kunde paa disse Auktioner almindelige
Krus med gode dekorative Egenskaber købes for Priser mellem 100
og 200 M., mindre »Enghalskriige« for Priser mellem 100 og 300 M.,
smukke Terriner ligeledes for 100—300 M. Selv om imidlertid en Pris-
stigning maa antages at være indtraadt paa dette, som paa alle andre
Omraader, kan der dog ikke være Tvivl om, at man her i Norden
for Tiden overbetaler de gamle tyske Fayencer — ligesom de danske,
svenske og norske — kolossalt, idet man glemmer, at de, selv naar de
er bedst, dog næsten altid staar tilbage for deres Forbilleder i Frank-
rig og i Delft.
Ved at give dette Afsnit Overskriften »Tyskland og dets Kreds« (mod
Syd og Øst) har vi lovet en hel Del mere, end vi i Virkeligheden er i
Stand til at holde. Thi de schweiziske Fayencers Historie er endnu
altfor utilstrækkelig belyst til her at kunne gøres til Genstand for en
lignende udførlig Oversigt som de tyske, og i endnu højere Grad gælch'1
dette de polske, for ikke at tale om de russiske. Bedre underrettede
er vi om de østrig-ungarske. Men naar man fradrager Fayencerne fra
Holitsch, hører de østrig-ungarske for Størstedelen ind under »Folke-
kunsten«, hvilken vi — som allerede sagt i vort Forord — har maattet
udelukke fra Betragtning i denne Bog for ikke at komme hinsides det
mulige ni. H. t. Bogens Omfang. Paa den anden Side frembyder disse
folkelige Fayencer fra Østrig-Ungarn jævnlig nok saa dekorative Egen-