Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Fig. 474. Tallerken fra Andreas Dolder’s Fabrik. & Beromünster, 18de Aarhundreds Slutning. Landesmuseum, Zürich. 392 skaber som de, der er udgaaede fra de kunstnerisk ledede Fabriker i Tyskland. En ganske flygtig Omtale nedenfor af de nævnte folkelige Fayencer vil derfor for- mentlig kunne forsvare sin Plads mellem de paa Grund af Forholdene spredte og sammenhængsløse Meddel- elser, hvormed vi skal slutte nærværende Afsnit. For SCHWEIZ’s Fayen- cefabrikation blev det end- nu ind i det 18de Aarhun- dred for en stor Del bestem- mende, at den stammede ned fra den italienske Ma- jolika og oprindelig var ens- betydende med en Ovnfa- brikation. Foruden i W1N- TERTHUR, hvor Familjerne Pfau, Ehrhart, Graf, Vogler og Sulzer til- dels var virksomme ind i det 18de Aarhundred, havde Ovnfabrikationen vigtige Centrer ogsaa i STECHBORN (Thurgau), hvor bl. a. Daniel Meier virkede, i ZÜRICH og i BERN, hvor Emmanuel-Jean F ruling (1745__98) grundlagde en berømt Fabrik, der dels fremstillede Kakler med Landskaber i blaa Camaïeu, dels do. med brogede Blomster i Muffelfarver. Sandsynligvis er der alle disse Steder ogsaa blevet udført Fayencer til huslig Brug og til Pryd. Udelukkende indrettede paa Fremstillingen af saadanne synes de endnu lidet kendte Fabriker i BEROMÜNSTER (Kt. Luzern) og i LENZBURG (Kt. Aargovw) at have været. Førstnævnte Sted blev der i det 18de Aarhundreds Slut- ning oprettet en Fabrik af en vis Andreas Dolder (Fig. 474). I Lenz- burg var der hele to Bedrifter, den første anlagt 1763 af A. H. og H. C. Klug, den anden af Hans Jacob Freij (Fig. 475). Naar schweiziske Fayencer ikke er signerede (hvad de som Regel ikke er), tilskrives de ofte mere eller mindre vilkaarligt den ene eller anden af disse Fabriker, for saa vidt som de ikke indgaar under Fællesbegrebet »Winterthur«, hvorved man navnlig forstaar en almindelig udbredt Art af Fade fra det 17de Aarhundred med bred Kant og forholdsvis lille Bund, som gærne i Højildsfarver er dekoreret med et Vaaben, medens Kanten enten er udekoreret (Fig. 476) eller prydet med blaa Arabesker eller store Blomster eller Frugter i Farver (Fig. 477). Ogsaa ZÜRICHS