Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

393 Fayencer hører foreløbig til de lidet kendte og vanskelig kendelige, naar de ikke — ligesom Byens Porcellæn — er betegnede med et Z. De er udgaaede fra samme Fabrik som Porcellænet og adskiller sig kun rent stofligt fra dette, idet begge Fabrikationer var fælles om de dekorative Motiver, som de iøvrig laante fra de forskellig- ste Fabriker i Tyskland og Frankrig. Zürich’er- Fabriken laa forresten ikke i selve Zurich, men i Schoren ved Bendlikon, hvor den i 1763 blev grundlagt (1766 udvidet) af et Konsortium, af hvilket Maleren og Digte- ren Salomon Gessner var Fis 475. Brogetmalet Tallerken Ira Hans Jacob Frey’s Fabrik. Lenzburg, 18de Aarhundreds Slutning. Landesmuseuni, Zürich. et mere end almindelig aktivt Medlem, idet han ikke blot indskød Kapital i Foretagendet (og derved mistede Størstedelen af sin Formue), men ogsaa egenhændigt malede paa Porcellæn og muligvis tillige paa Fayence. Fabrikens te <- niske Leder var Adam Spengler fra Schaffhausen, der, som det synes, upaa- virket af den engelske Op- findelse i samme Retning opfandt en Methode til at overføre Billedtryk til Fayence. Han døde 1791, ved hvilken Tid Fabriken i Schoren havde fulgt det almindelige Exempel og var gaaet over til at frem- stille Stengods. — Fra Schaffhausen har Cluny- Museet et stort Fad, paa hvilket der paa en gul Begitning og i Sgrafitto- 1 S ? . Fi«. 476. Vaabenfad Winterthur, 1688. National- museet i Stockholm. 50 '-'W JÀ3