Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

394 *) »Habaner«, paa slowakisk »Habanstwi«, d. v. s Anabaptister, Gendøbere, der i det 16de Aarhundred slog sig ned paa Grænsen mellem Mähren og Ungarn og talte en Mængde Pottemagere indenfor deres Menighed. Det ældste kendte Stykke Teknik er fremstillet »den 10de Station«, d. v. s. »den afklædte Chri- stus, som drikker Galde og Eddike«. Det er betegnet Gerrit Evers, Schaphiisen 1795 og viser, at endnu ved den Tid var de italienske Traditioner ikke fuldstændig tabte i den schweiziske Keramik. Ifølge Jaennicke skal der i Mu- seet i Sigmaringen findes fem store Fade af den samme Mester og tillige et, som er betegnet Pau- lus Hammelkers—Schap- huysen .... 1743. Fig. 477. Brogetmalet Vaabenfad. Wintherlhur, 1672. Landesmuseum, Zürich. Ligesom Schweiz’s Ke- ramik nød de ØSTRIG- SKE LANDES i den se- nere Renaissancetid godt af den Import af italiensk Majolika, der foregik over Alperne. Allevegne, hvor den kom hen, virkede den italienske Majolikas fest- lige Farveglæde smitten- de, og da de østrigske Lande ogsaa fra andre Sider — fra Sydtyskland med Nürnberg som Midtpunkt, fra det østlige Schweiz og sluttelig ogsaa fra Delft — fik frugtbare Tilskyndelser, kom det i det 17de og 18de Aar- hundred her til en Blomstring af den folkelige Keramik, hvis Lige næppe er set noget andet Sted. Meget af denne Keramik var naturligvis Masse- varer, som blev solgte paa Messer eller Markeder eller ombragte af de saakaldte »Haussirer«. Men for en stor Del bestod den af individuelle Stykker, Kander, Krus og Fade, som enten skyldte særlige Lejligheder deres Oprindelse eller havde særlige Formaal, idet de snart var udførte til Laugsbrug, snart til Barnedaab, Brylluper eller Fødselsdage og derfor til Ihukommelse af Hensigt, Dag, Aar, Sted, Person eller Haandtering bar Indskrifter, Tegnsprog eller Billeder udover den almindelige dekora- tive Udsmykning. I Salzburg, i Gmunden, i Omegnen af Graz og mange andre Steder i Alpelandene blomstrede denne Bondekeramik, men yp- pigst i Mähren og Ungarn, hvor den i den saakaldte HABANER-Vare (Fig. 478)*) og de senere slowakiske eller ikke-slowakiske Variationer af