Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

395 samme med deres enkle Planteornamentik i pragtfulde emaljeagtige Farver, gult, grønt, blaat og violet, endnu ind i det 19de Aarhundred ofte skabte langt mere forfriskende og fornøjelige Ting end f. Ex. dem, der udgik fra Fabriken i Holitsch, den K. K. østrig-ungarske Fig. 478. Saaknldte ,Habaner“-Tallerkener. Mähren-Ungarn, 17<le Aarhundreds Slutning og 18<le Aarhundreds Begyndelse. Museum f. Oesterreich. Volkskunde, Wien. »Majolika-Geschirrfabrik«, som dernæst staar for I ur til at omtales. HOLITSCH (Holies) ligger ved Göding, i Nærheden af Grænsen mel- lem Mähren og Ungarn, omtrent i lige Linje over Pressburg. Grundlagt blev Fabriken her, den første i sin Art i Østrig-Ungarn, 1743 ). Da dens Grundlægger var Maria Theresias Gemal, Frants af Lothringen, kan det ikke undre at dens Frembringelser fra den første Periode for en meget stor Del staar i de franske Fayencers Tegn. Muligvis skyl- des dette en vis Nicolas Germain, der efter Navnet at dømme maa have været Franskmand, og som synes at have haft stoi Betydning for Fabriken, idet han fra at have været dens Brænder hurtigt hævede sig til at blive dens Værkfører. Desuden havde den i hvert Fald fra 1750 en fransk Leder i Charles François Leduc, og paa ikke faa Steder i dens Historie støder man paa andre Vidnesbyrd om dens Forbindelser med Frankrig og dens franske Fremgangsmaader og Modeller. I 1746 er der f. Ex. Tale om en Brand i en »neu aufgerichten Lotharingischen Oefen«. Af en Regning fra 1751 fremgaar det, at en af Fabrikens Drejere har gjort en Rejse til Lothringen, og i dens Varefortegnelser fra 1756 »Habanervare« (i Kunstgewerbemuseum i Berlin) er fra 1639 og synes ligesom andre tidlige Stykker af Arten paavirket fra Winterthur. Omtrent fra 1680 fik hele Gruppen af de mährisk-ungarske (og bøhmiske) Bondefayencer til en vis Grad et Fællesskab i Stil, som holdt sig et godt Stykke ind i det 19de Aarhundred. *) Af andre østrig-ungarske Fabriker fra det 18de Aarhundred synes de kendteste at være Totis (Tata, øst-nordost for Budapesth) og Stampfen (i Nærheden af Pressburg). J. Diner nævner desuden Pongyelok, Gäcs, Giralt, Kis-Bir. Af de mange Stengodsfabriker fra 19de Aarh.s Begyndelse fremhæves Italieneren Pwa- r otti’ s i Kasch au.