Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Fig. 481. Vase med Laag i Form af en frit modelleret Blomsterbuket. Deko- reret med Muffelfarver og (luid. Pro- skau, ca. 1780. Museet i Troppau. 398 en Gruppe af dens Frembringelser fra den første Periode viser en umis- kendelig Lighed med Paul og Joseph Hannongs Fayencer. Disse tid- lige Proskau-Fayencer er i Muffelmaleri dekorerede med store Blom- ster, Tulipaner, Klokkeblomster og (særlig ofte) Nelliker i kraftige, men lidt tunge Farver, mellem hvilke en energisk svovlgul gør sig gældende Side om Side med en karminrød og en lidt død lysegrøn. Hertil slutter sig en anden Gruppe, som mere eller mindre efterligner brogetmalet Porcellæn. Og- saa indenfor den bestaar Dekorationen hovedsagelig i Blomster, men der er allerede Tilløb her til den Tilbøjelighed til plastisk Udforming, som kendetegner Fabrikens følgende (2den) Periode. Dens første Periode, hvis Produkter er mærkede i manganbrunt med et ba- rokt skrevet P, fik en brat Afslutning, da Grev Leopold af Proskau i 1769 faldt i en Duel. Det saa efter hans Død ud til, at Fabriken maatte gaa ind, men efter at Arveforholdene i Proskau 1770 var blevet ordnede til Fordel for Fyrst Carl Maximilian af Dietrichstein, der snart efter abdicerede til Fordel for Grev Johann Carl af Dietrichslein, fandt Fabriken i denne sidste en ivrig Be- fordrer. Dens Fayencer fra den 2den (Dietrichstein’ske) Periode staar dels i den iigurlige Plastiks, dels i den plastiske Udsmyknings Tegn. En Mængde nye Modeller til figurlige Arbejder forestillende Allegorier paa Aarets Tider og Maaneder, antike Guder og Halvguder o. a. saa Dagens Lys paa samme Tid som alle Slags Dyr, Ænder, Høns, Kaniner m. m. og desuden Frugter som Vindruer, Meloner, Citroner samt Grøntsager blev benyttede som Motiver til Terriner, Daaser o. L, me- dens Tallerkener formedes som Blade, Lysestager som Træer osv. Denne Tilbøjelighed til en plastisk-malerisk Naturalisme (Fig. 480-81) varede til ca. 1780, da den veg Pladsen for den sobrere og strengere Zopfstil. Farverne er i denne Periode omtrent som i den foregaaende; dog traadte tidligt den før saa energiske gule i Baggrunden, ligesom den gulgrønne efterhaanden blev mere mørkegrøn, den røde samtidig min- dre levende, indtil den omkring 1780 blev brunrød. Blaat spillede