Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

399 Fig. 482. Vase, dekoreret med Mufîelfarver. Wolff’s Fabrik, Warschau, ca. 1780. Museet i Hamborg. lige saa lidt i denne som i den foregaaende Periode nogen fremtræ- dende Rolle. Mærket var fra 1770 D (Dietrichstein) P (Proskau) i manganbrunt, sjældnere i mørkt graablaat. I Aaret 1783 solgte Grev Johann Carl v. Dietrichstein Godset Pros- kau og dermed tillige Fabriken, der imidler- tid var bleven overført til det grevelige Gods Weisskirchen i Mähren, til Frederik den Store af Preussen. Dens Leder blev nu Amtsraad Joh. Gotll. Leopold, der tre Aar efter overtog den i Forpagtning for egen Regning. I denne dens tredie Periode skiftede dens Frembring- elser fuldstændig Fysiognomi, idet Vægten blev lagt paa at fremstille Brugs- og Masse- varer, saaledes ensfarvet-, navnlig rosa-deko- rerede Spisestel. Samtidig forfaldt det bro- gede Blomstermaleri; en tør Tegning og nøg- tern Kolorering traadte i Stedet for den tid- ligere flotte og farverige Dekorationsmaade. Alle Produkter af Fabriken fra denne Periode er blot betegnede med et P, som snart er malet i manganbrunt, snart i blaat. I en fjerde og sidste Periode, som rakte fra 1788—1850, arbejdede Fabriken overvejende efter engelske Forbilleder, dels med hvidt, dels med rødt eller sort Ler, det sidste med eller uden Glasur. Dens Over- gang til Empirestilen, endog til Efterligninger af græsk Vasemaleri med sorte eller røde Figurer gik ifølge Erwin Hintze, hvem man skyl- der de seneste Oplysninger om Fabriken, for sig fra Aaret 1793 under Ledelse af en Professor Bach fra Breslau. Fra 1796 indførte den Over- tryk, til hvilken Praxis de fornødne Kobberplader leveredes af Kobber- stikkerne Degotschon og Endler, hvis Navne undertiden findes paa deres Arbejder. Ogsaa brunt glaseret Lertøj med eller uden Sølv- maleri i Bayreuths Manér udførte Fabriken omkring Aarhundredskiftet, men det synes ikke regelmæssigt at være blevet mærket. Alt »Steingut« fra Fabriken bærer derimod Navnet »Proskau« farveløst indstemplet. Fabrikens seneste Historie var iøvrig den sædvanlige. Da den omsider ophørte 1850, havde den allerede længe kun været beskæftiget med ganske ordinære Brugsvarer. Af Polens øvrige Keramik fik man paa en keramisk Udstilling i Warschau 1913 det Indtryk, at den overvejende hidrører fra det 18de Aarhundreds Slutning og udgør et ikke videre interessant Appendix