Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Vaser, der, imiterende kinesisk dekoreret Delft, var prydede med Fugle,
Blomster og ultramarinblaa Træer, og fra en Fabrik i TELECHANY
(beliggende øst-nordost for Brest-Litowsk), der i det 18de Aarhundreds
Slutning blev anlagt af Hetman’en Michael Oginski, fandtes der ud-
stillet nogle Vaser med Vædder- og Menneske-
Masker i Relief (Fig. 484), som i hvert Fald
var mærkelige, selv om de ikke egentlig var
smukke. Men ligesom Belvedere-Fabriken var
stillet i Spidsen af Udstillingen, bar den og-
saa Prisen i Kraft af det virkelig kongelig
rige koloristiske Skrud, hvori dens Fayencer
fremtræder, og som passer saa godt til deres
Herkomst i Ly af en halvasiatisk Herskers
Hof. Fabriken blev anlagt 1774 af Stanislaus
Poniatowski paa den Plads i Warschau, hvor
senere Slottet Belvedere blev bygget. Indtil
1777 var den under Ledelse af Baron Schiller.
At den efter Kongens Ønske fremstillede
Genstande i græsk og herkulanensisk Stil er
i Betragtning af Tidspunktet for dens Grund-
læggelse ikke overraskende. Overraskende,
er derimod dens Syslen med Kinas Stil;
thi selv om Poniatowski-Servicet ifølge Ind-
skriften paa en Tallerken i Krakau’er-Uni-
versitetets arkæologiske Samling er udført
allerede 1776 og ikke — som antaget hidtil i
Tyskland - i 1789, var for de fleste af de ældre
Fig. 484. Vaser med plastisk
Dekoration. Telechany, 18de
Aarhundreds Slutning. Privat-
eje, Warschau.
Fabriker andet Steds i Verden paa hint Tidspunkt «den kinesiske Perio-
de« et tilbagelagt Stadium. — Belvedere-Fayencerne, som ikke blot
hører til de sjældneste, men ogsaa kostbareste nordiske Fayencer, er
over Glasur betegnede med et »B« (Belvedere) eller »B — Varsovie«.
Et »W« uden videre Tilføjelse synes derimod at have været »Fabryka
Wolfa«’s Mærke. Da en af Vaserne i Hamborgs Museum er saaledes
betegnet, hidrører de formodentlig begge fra Wolffs Fabrik; Udstillingen
i Warschau viste flere andre Exempter paa nært Slægtskab mellem
denne Fabrik og Belvedere. — Telechanys Fayencer er gærne mærkede
»C O« (Comte Oginski) i mørkebrunt.
Over den ældre Keramik i RUSLAND mangler der ikke helt Litte-
ratur; men den har den Fejl at være skreven paa russisk, og naar man
forsøgsvis lader et eller andet oversætte, f. Ex. af en Bog af Seliwanoff