Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

411 tages at have haft et særligt Forhold, eftersom han har signeret det med sit fulde Navn med Tilføjelse af Aarstallet 1737, nemlig et lille, med blomstrende Grene og Guirlander dekoreret Krydderiskab (Frede- riksborg-Museet, Fig. 489), faar man ikke store Forestillinger om den nye Leders Bidrag til Fabrikens Forraad af Dekorationsmotiver. Han optog efter Wolff de allerede nævnte Mo- tiver og formodentlig flere end dem. Thi sand- Fig. 498. Blaamalet Thebords-Bakke. Pfau’s Periode (1727—49). St. Kongensgade-Fabriken i København. Kunstindustrimuseet i København. synligt er det, at allere- de Nürnbergeren Wolff (paa nu forsvundne Ar- bejder) har anvendt de udpræget Nürnbergske og andre sydtyske Mo- tiver, som Pfau i det følgende benyttede, saaledes navnlig den fyldte Blomsterkurv med eller uden Fugle (Fig. 490; særlig pragtfulde Ex- empter er to Thebords- bakker i Dansk Folke- museuni) og de Stjær- ner og Punkt-Sammen- stillinger, som lian strø- ede snart mellem Fugle- ne og Blomsterne, snart mellem »Petersiljemøn- strets« Blade. Sidst- nævnte Mønster (Fig. 492) stammer oprindelig fra Delft. Herfra optog Pfau ogsaa de Krysan- Fig. 499. Blaamalet Fad. Pfau’s Periode (1727—49). St. Kongensgade-Fabriken i København. Nordiska Museet, Stockholm. themum-formede kine- siske Blomster, ligesom de kinesiske Figurer, der (sjældnere) optræder paa hans Fayencer, aabenbart er naaede til disse over Holland og ikke direkte fra Kina. Det ei i forste Bække