Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

 410 af enhver, der én Gang har gjort sig fortrolig med de københavnske Fayencers Stil. Det Danske Kunstindustrimuseum ejer et Søsterstykke Fig. 496. BIaamalet Terrin. Pfau’s Periode (1727-49). St. Kongensgade-Fabriken i København. Dansk Folkemuseum. til dette Horn. Det har ikke Frederik IV’s Navnetræk, og det er ikke betegnet. Men det skyldes umiskendelig samme Haand og viser, at Fabriken stod i Gæld til denne for endnu et Par af de Motiver, paa hvilke den senere levede sit Liv, nemlig de fyldte Rudringer efter (kinesisk-) Rouen’sk Forbilled og et kinesisk firdelt Emblem i en Cirkel, som ogsaa kom til at høre til Fabrikens »eiserne Bestand« af Motiver. Til Tiden forud for Pfau hører endelig en Tallerken paa Rosenborg (Fig. 488), som er betegnet W — Kopenhagen — Anno 1726. Den er dekoreret med det saakaldte »Petersiljemønster«, — endnu et af de Motiver, som Fabriken i den følgende Periode gjorde gængs. Det W, hvormed den er signeret, kan dog ikke være Johann Wolffs, thi i 1726 var Fabrikens Grundlægger ikke længere i København. Snarere refererer det sig, Fig. 497. BIaamalet „Bispebolle“. Pfau’s af C. Nyrop forcslaact, til en Periode (1727-49), st. Kongensgade- Vejermester Peter Wartberg, der var Fabriken i Kbhvn. Dansk Folkemus. _ Hasmus Æreboes Svigerfader og som ledede Fabriken i Interregnet før Pfau’s Tiltrædelse. Af et Stykke, til hvilket Wolffs Efterfølger, J. E. Pfau, maa an-