Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

416 Kartoucher, Kunstindustrimuseets Thebordsbakke (Fig. 498) med en Ramme med Muslingskaller omkring et Landskab med Figurer samt i Fig. 508. Blaamalet Terrin. Gierløf’s Periode (efter 1750). St. Kongensg.-Fabriken i København. Tilh. Forfatteren. Nordiska Museet et otte- kantet Fad (Fig. 499), i hvis Barok-Kartouche man har et anskueligt Exempel paa nogle Dragevinge-agtige Ud- væxter, som Fabrikens Malere endnu gærne be- varede efter at være gaaede over til den rene Rococo. Om den An- vendelse, der i nogle af disse Stykker er gjort af figurlig Staffage, maa man sige, at den alle Dage var en Undtagelse for Fabriken i St. Kon- gensgade, der overhovedet aldrig drev det til nogen Dygtighed i at be- handle den menneskelige Figur. Fraregnet nogle faa Stykker foruden de allerede nævnte (i det kulturhistoriske Museum i Lund f. Ex. en Ter- rin i Lighed med Dansk Folkemuseums, i Dansk Folkemuseum'et Horn med Kinesere under Træer, en Kande med en læsende Kineser og nogle Fig. 509. Blaamalet Tallerken. Gierløf’s Periode (efter 1750). St. Kongensgade- Fabriken i Kbhvn. Dansk Folkemus. sene — Tallerkener med Kinesere, i Dr. Ørums Samling en Tallerken med en allegorisk kvindelig Figur og et Fad med en Genius, der kranser en Kvinde, i Museet i Lund og i det Vestlandske Museum i Bergen en Bispebolle Fig. 500 — med en Fremstilling af et Drik- kelag) forekommer Figurer ikke paa Fabrikens sædvanlige Brugsgenstande, og selv paa dens Thebordsbakker spil- ler de ikke nogen fremtrædende Rolle. Almindelige ikke blot paa disse, men ogsaa paa mindre Bakker med Øren og optrædende stundom tillige paa aflange Fade er derimod Landskaber, snart kinesiske med Pagoder o. 1., snart europæiske med mere eller mindre fantastiske eller barnlige Bygninger, hvis barbariske Smag staar i Mod- sætning til de ofte smukke og flot malede Ornamenter i Rammerne (Fig. 501). Bedre behandlede Centrumsmotiver for disse er gærne de