Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

adelige Vaaben, man stundom møder paa Tliebordsbakkerne og Pla- teau’erne, saaledes Krag’ernes paa et i alle Henseender udmærket lir- kantet Fad med op- staaende Kant i Dansk Folkemuseum (Fig. 502), Ahlefeldt’ernes (sammesteds og i Muse- et i Hamborg), Wedel- Fri js’ernes (Fig. 503; det nationalhistoriske Museum paa Frede- riksborg). I saadanne Stykker, paa hvilke Fabriken aabenbart Fig. 510. Blækhus i Høj ildsfarver (se Texten). Pfau’s Periode (1727—49). St. Kongensgade-Fabriken i København. Museet i Hamborg. har anvendt en særlig Omhu, har den hyppig naaet en statelig og aristokratisk Stil, som ikke netop ellers var dens Styrke. Omtrent samtidig med at Gierløf overtog Ledelsen af Fabriken, skif- tede den Stil, idet den fra ca. 1750 saavel i sine Former som i sin Ornamentik optog Rococoen. Et af de første Stykker, et Forsøgsstykke i den ny Stil, turde være et Fad (Fig. 504) i Kunstgewerbemuseum i Berlin, som er beteg- net Coppenhagen A B (sammenskrevet) og som med sin graa Tone i den blaa Farve indtager en Særstilling i hele Fabrikens Produktion. Fra samme Haand skriver sig ikke destomindre ganske sikkert et Par stilbeslægtede éns The- bordsbakker med en Rococo-Ramme omkring det Fleming-Gyllengrip’ske Vaaben, begge med tilhørende Borde, det ene (Fig. 505) i National- museet i Stockholm, det andet for faa Aar siden set og solgt ved en Auktion hos Bukow- ski. Ikke blot af Stilen i disse Thebordsbak- Fig. 511. Krus i Højildsfarver (se Texten). Pfau’s Periode (1727—49). St. Kongensgade- Fabriken i København. Kunst- industrimuseet i København. ker, ogsaa af deres Signatur bestyrkes man i Formodningen om, at deres Ophavsmand er den samme, som har malet Fadet i Berlin, thi medens dette, som sagt, er betegnet med Monogrammet A B, er Bak- kerne mærkede med Navn Asbjørn*), der saaledes opklarer Betydningen *) I Sverige har man — næppe rigtigt — læst Navnet Bjørn. I hvert Fald paa det hos Bukowski solgte Bords Bakke var Læsningen Asbjørn sikkert den rette. 53